Kom i gang med hjemmetræning

Kom i gang med hjemmetræning i 2026: Den komplette guide til det perfekte setup

At bygge et hjemmetrænings-setup er ikke længere noget, der kun er for fitnessentusiaster. I dag er det en løsning, der giver mening for alle, der ønsker fleksibilitet, økonomisk frihed og en mere enkel måde at holde sig i form på.

Og lige nu er interessen for hjemmetræning større end nogensinde, ikke mindst på grund af de nye momsregler, der gør fitnesscentre markant dyrere for voksne over 29 år fra 1. januar 2026. Du kan læse min fulde forklaring og analyse af de nye fitness-momsreglerne samt hvad du kan gøre.

Jeg har trænet både i center og derhjemme gennem mere end 10 år, og har testet og anmeldt alt fra håndvægte til løbebånd, elastikker, træningsbænke og meget mere på hjemmetraeningudstyr.dk og andre platforme. Min erfaring er altid den samme: Når du gør hjemmetræning simpelt, fungerer det – for alle.

I denne guide hjælper jeg dig med at bygge dit eget hjemmetrænings-setup trin for trin. Uanset om du bor småt, har et stramt budget eller netop overvejer dine muligheder efter prisstigningerne i fitnessbranchen, så finder du her alt, du skal vide for at komme i gang på en smart og effektiv måde.

Hvorfor er hjemmetræning blevet så populært?

Der er tre meget tydelige årsager til, at hjemmetræning boomer – og kommer til at vokse endnu mere i 2026 og fremadd.

1. Det er markant billigere end fitnesscentre (især efter momsreglerne)

Fra januar 2026 bliver alle former for undervisningsbaseret motion – herunder holdtræning, yoga, crossfit og personlig træning – pålagt 25 % moms. For mange danskere betyder det højere månedlige udgifter, og flere fitnesskæder har allerede meldt ud, at deres priser stiger.

Hjemmetræning er derimod en engangsinvestering.

Selv et komplet og effektivt setup til hjemmebrug kan koste det samme som 4–8 måneders fitnessabonnement. Og når først udstyret står klar, er der ingen løbende udgifter — ingen bindinger, ingen prisstigninger.

2. Du sparer enormt meget tid i hverdagen

En af de største grunde til, at folk falder fra træningen, er mangel på tid. Men hjemmetræning fjerner hele logistikken omkring træning:

  • Ingen transport
  • Ingen omklædning
  • Ingen ventetid på maskiner
  • Ingen trængsel i myldretiden
     

Resultatet?

Du kan udføre en fuld og effektiv træning på 20–30 minutter, og du kan gøre det præcis, når det passer ind i hverdagen — før arbejde, efter børnene er lagt, eller midt i en pause.

3. Udstyr til hjemmetræning er meget bedre i dag

For blot 8–10 år siden var hjemmetræningsudstyr ofte billigt, klodset eller ineffektivt. I dag ser det helt anderledes ud:

  • Løbebånd kan foldes sammen og skubbes under sofaen.
  • Motionscykler er støjsvage og kompakte.
  • Håndvægte findes som justerbare systemer, der erstatter 10–15 sæt.
  • TRX-slynger giver helkropstræning uden maskiner.
  • Yogamåtter har professionel dæmpning og skridsikkerhed.
  • Gummifliser beskytter dit gulv og reducerer støj.
     

Med andre ord: Du kan få et seriøst træningsmiljø hjemme – selv i en lille lejlighed.

Før du køber noget: Find dit mål og dit udgangspunkt

Inden vi går videre til udstyret, er der én ting, du skal gøre først. Og jeg lover dig: det er dette trin, der afgør, hvor stort et udbytte du får af din træning.

Spørg dig selv: Hvad er dit mål?

Er du på udkig efter at:

  • Tabe dig?
  • Bygge muskelmasse?
  • Forbedre kondition?
  • Få mere energi i hverdagen?
  • Træne smertefrit og skånsomt?
  • Kombinere styrke og cardio?
     

Dit mål afgør, hvilket udstyr du skal vælge, og hvordan dit setup skal bygges.

Vælg det rette udstyr og skab dit perfekte setup

Når du har defineret dit mål, er næste skridt at finde det rigtige udstyr. Her begår mange den fejltagelse at købe for meget for hurtigt. Sandheden er, at du kan komme rigtig langt med få, men effektive redskaber, der passer til dine behov.

Her guider jeg dig igennem de vigtigste kategorier, og hvad du skal vælge alt efter mål, plads og budget.

Find pladsen: Du behøver ikke et helt komplet home gym

En af de største myter om hjemmetræning er, at du skal have et ekstra rum for at få det til at fungere. Det passer slet ikke.
De fleste af mine læsere klarer sig med:

  • Et lille hjørne i stuen
  • Et område ved siden af sofaen
  • En meter gulvplads i soveværelset
  • Et lille kontor
  • En garage eller kælder
     

Ideelt set skal du bruge 2×2 meter gulvplads — og det er nok til både styrke, mobilitet og cardio.

Hvis du vil beskytte gulvet og samtidig reducere støj (f.eks. hvis du bor i lejlighed), så kan jeg varmt anbefale at lægge gummifliser eller gummigulv.

Det gør en større forskel, end de fleste tror.

Det vigtigste basisudstyr til de fleste

Uanset dine mål, vil følgende stykker udstyr give dig 80 % af resultaterne:

1. Håndvægte – det mest essentielle udstyr

Håndvægte er uden tvivl det udstyr, der giver mest træningsværdi for pengene. Du kan træne:

  • Ben
  • Ryg
  • Bryst
  • Arme
  • Skuldre
  • Core
     

… alt sammen med et enkelt sæt.

Jeg har samlet mine anbefalinger til de bedste håndvægte sæt her, inkl. både justerbare og faste modeller.

Hvis du vil bygge muskelmasse derhjemme, er håndvægte obligatoriske.

2. Yogamåtte – fundamentet for al gulvtræning

En god måtte gør hele forskellen. Det handler om:

  • Komfort
  • Stabilitet
  • Skridsikkerhed
  • Beskyttelse af knæ og håndled
     

Hvis din måtte glider eller er for tynd, vil du både miste motivationen og risikoen for skader stiger.

Se min oversigt over de bedste yogamåtter her.

3. TRX og slyngetræning – helkropstræning uden maskiner

TRX-træning giver dig styrke, core, stabilitet og mobilitet i ét redskab.
Det fylder ingenting, kan hænges op i en dør og passer perfekt til små hjem.

Jeg har samlet de bedste TRX-systemer her.

TRX er især godt, hvis du vil træne funktionelt og variere din træning uden maskiner.

Tilføj en maskine (når du er klar)

Når du er kommet godt i gang med basisudstyret, vil du måske gerne have mulighed for at lave cardio hjemme. Her er de bedste og mest populære maskiner til hjemmetræning.

4. Løbebånd – den mest effektive cardioform

Et godt løbebånd giver dig:

  • Høj kalorieforbrænding
  • God puls
  • Mulighed for intervaller
  • Perfekt vintertræning
     

Moderne løbebånd er støjsvage, foldbare og designet til hjemmebrug.

Jeg gennemgår de bedste løbebånd her.

5. Motionscykler – skånsom og effektiv konditionstræning

Hvis du vil undgå belastning på knæ, hofter og ankler, er motionscykler det bedste valg.
De er kompakte, støjsvage og ideelle til både begyndere og øvede.

Min komplette test guide af de bedste motionscykler finder du her.

6. Træningsbænk – gør styrketræningen langt mere effektiv

En god træningsbænk giver dig stabilitet og variation i øvelserne:

  • Bænkpres
  • Incline pres
  • Rows
  • Step-ups
  • Hip thrusts
     

Hvis du har håndvægte, vil en bænk løfte hele din træning til et nyt niveau.

Se mine anbefalinger til træningsbænke her.

Hvorfor købe det rigtige udstyr fra start?

Fordi du sparer både tid, penge og frustrationer.
Billigt udstyr holder sjældent, glider ofte, laver støj, og kan blive direkte farligt.

Når du vælger ordentlige produkter fra begyndelsen, får du:

  • Bedre træning
  • Større sikkerhed
  • Hurtigere resultater
  • Mindre spildtid og irritation
     

Tre komplette setups og træningsprogrammer til hjemmebrug

Når du har styr på dine mål og kender det udstyr, der passer til din træningsstil, er næste skridt at bygge dit setup. Her har jeg sammensat tre komplette løsninger, der passer til alt fra små budgetter til fulde home gyms.

Dette er baseret på mine erfaringer, tests og feedback fra tusindvis af besøgende på hjemmetraeningudstyr.dk.

Setup 1: Budget-start (0–1.000 kr.)

Perfekt til dig, der vil i gang uden at investere stort eller som bor meget småt.

Du skal bruge:

  • En god yogamåtte
  • Et sæt lette håndvægte (2–5 kg)
  • Et sæt elastikker (minibands)
  • Evt. en TRX-kopi til dørkarmen
     

Hvad du kan træne:

  • Hele kroppen
  • Mobilitet
  • Let styrke
  • Fedtforbrænding med HIIT
  • Core og stabilitet
     

Fordele:

  • Utroligt billigt
  • Fylder meget lidt
  • Nem at pakke væk
  • Perfekt til begyndere
     

Hvem det passer til:

  • Nybegyndere
  • Travle voksne
  • Unge i lejlighed
  • Dig der vil teste hjemmetræning uden stor investering
     

Dette setup er nok til at få dig i god form, især hvis du følger et simpelt, fast program.

Setup 2: Standard-setup (2.000–5.000 kr.)

Det mest populære setup blandt mine læsere – og med god grund. Det giver dig mulighed for både styrke og cardio og føles som et mini-gym.

Du skal bruge:

  • Justerbare håndvægte (5–20+ kg)
  • En sammenklappelig træningsbænk
  • En kvalitetssikker yogamåtte
  • TRX (ægte eller robust kopi)
  • Enten et kompakt løbebånd eller en motionscykel
     

Hvad du kan træne:

  • Fuld styrketræning
  • Kondition
  • HIIT
  • Funktionel træning
  • Rehabilitering og skånsom træning
     

Fordele:

  • Dækker alle træningsformer
  • Høj fleksibilitet
  • Bedre progression
  • Motiverende at bruge
     

Hvem det passer til:

  • Dig der vil have solid træning uden medlemskab
  • Alle der allerede er vant til fitnesscenter
  • Par og familier der deler udstyr
     

For de fleste er dette det mest logiske valg, fordi det både giver styrke, kondition og fleksibilitet – uden at kræve meget plads.

Setup 3: Premium home gym (8.000–20.000+ kr.)

Her bygger du et home gym, som du aldrig vokser ud af.

Du skal bruge:

  • Foldbart løbebånd i høj kvalitet
  • Motionscykel eller romaskine
  • Justerbare håndvægte (op til 40–50 kg)
  • Professionel træningsbænk
  • Kettlebells
  • Vibrationstræner
  • Gummifliser til hele området
  • Stort spejl (valgfrit, men nyttigt)
     

Hvad du kan træne:

  • Avanceret styrketræning
  • Højintensiv cardio
  • Helkropsprogrammer
  • Funktionel træning
  • Udholdenhed
  • Mobilitet
  • Rehabilitering
     

Fordele:

  • Tæt på et professionelt center
  • Meget støjsvagt med gummigulv
  • Godt for familier og par
  • Holder i mange år
  • Intet abonnement nogensinde
     

Hvem det passer til:

  • Seriøse fitnessentusiaster
  • Par med forskellige behov
  • Voksne med fysiske jobs
  • Dig der faktisk elsker at træne
     

Træningsprogrammer der virker i et hjemmetræningssetup

Det bedste ved hjemmetræning er, at du ikke behøver komplicerede programmer. Faktisk virker enkle rutiner fantastisk – især hvis du laver dem 3–4 gange om ugen.

Her er tre programmer, jeg ofte anbefaler begyndere og let øvede.

Program 1: 20-minutters Fullbody (uden maskiner)

Perfekt når du vil træne hurtigt og effektivt.

3 runder af:

  • 12 squats
  • 10 armbøjninger
  • 12 rygrows (med håndvægt eller elastik)
  • 15 hip thrusts
  • 20 sekunder planke
  • 40 sekunder pause
     

Dette program giver både styrke, puls og corearbejde.

Program 2: Styrke 3 dage om ugen (med bænk + håndvægte)

Dag 1 – Ben & core

  • Goblet squat
  • Lunges
  • Rumænsk dødløft (dumbbells)
  • Planke 30–45 sek
     

Dag 2 – Bryst, skuldre & triceps

  • Bænkpres med håndvægte
  • Skulderpres
  • Dips mellem to stole
  • Triceps extensions
     

Dag 3 – Ryg & biceps

  • Row med håndvægt
  • Shrugs
  • Hammer curls
  • Hollow hold 20–40 sek
     

Program 3: Cardio med løbebånd eller motionscykel

30 minutter total:

  • 5 min opvarmning
  • 20 min intervaller (1 min hårdt / 1 min let)
  • 5 min cooldown
     

Denne metode er ekstremt effektiv til både vægttab og kondition.

Motivation, fejl du skal undgå og måling af fremskrift

At komme i gang med et hjemmetrænings-setup handler ikke kun om udstyr og plads. Det handler mindst lige så meget om mentalitet, rutiner og forventninger. Mange undervurderer, hvor stor en forskel motivation og struktur gør – men det er faktisk dét, der afgør, om du holder fast i træningen på lang sigt.

Her får du de vigtigste elementer, der sikrer, at din hjemmetræning bliver en succes.

Motivation: Sådan holder du fast i din nye rutine

Når du træner derhjemme, mister du nogle af de ting, som et fitnesscenter giver “gratis”: miljøet, menneskerne og følelsen af at være omgivet af træning. Men du får noget andet til gengæld – nemlig total fleksibilitet.

Her er mine bedste strategier for at holde motivationen høj:

1. Træn på samme tidspunkt hver dag

Du behøver kun 20–30 minutter, men det er vigtigt, at tidspunktet er fast.

For de fleste virker disse tidspunkter bedst:

  • Morgen: Før børnene står op eller før arbejde
  • Frokost: Hvis du arbejder hjemme
  • Efter putning: Slut aftenen med en kort session
     

Vælg det tidspunkt, der passer dig bedst – ikke det tidspunkt, du “burde” træne på.

2. Gør det synligt, at du træner

Et simpelt trick:

  • Lad TRX’en hænge i døren.
  • Lad håndvægtene stå i hjørnet.
  • Lad yogamåtten ligge fremme i weekenden.
     

Synligt udstyr = mental påmindelse om træning.

3. Brug små mål i stedet for store ambitioner

I stedet for:

“Jeg vil træne 5 gange om ugen”

så prøv:

  • “Jeg vil træne 20 minutter i dag.”
  • “Jeg vil lave én øvelse mere end i går.”
  • “Jeg vil øve squat-teknik i 10 minutter.”
     

Mikromål giver makroresultater. Jeg plejer ofte at sætte mig et mål om, at jeg ved hver træning skal rykke mig på bare et eller andet punkt. Det kan være at lave et ekstra sæt af en øvelse, gå op i vægt, eller endda blot et par enkelte gentagelser mere. Hvis du kontinuerligt er progressiv med din træning kan du ikke undgå at se resultater – selv hvis det kun er lidt ad gangen.

Fejl du skal undgå (og hvordan du løser dem)

Efter at have trænet hjemme i mere end et årti, har jeg set de samme fejl gå igen. Heldigvis er de nemme at undgå, hvis du kender dem.

Fejl 1: At købe for meget udstyr på én gang

Det skaber:

  • Overvældelse
  • Pladsmangel
  • Ubrugte produkter
  • Frustration
  • Spild af penge
     

Løsning:
Start med basisudstyr: håndvægte, måtte, TRX og en bænk.
Udvid senere, når du ved hvad du bruger.

Fejl 2: At lave træningen for kompleks

Hvis et program er for langt eller for teknisk, mister du motivationen.

Løsning:
Keep it simple.
Tre øvelser er nok på travle dage:

  • Squat
  • Push-ups
  • Rows
     

Det behøver ikke være perfekt – det skal være konsistent.

Fejl 3: At glemme progressionen

Kroppen skal udfordres for at ændre sig.

Progression kan være:

  • Flere gentagelser
  • Flere kilo
  • Færre pauser
  • En ekstra runde
  • Langsommere tempo
     

Det er den slags små justeringer, der skaber udvikling.

Sådan måler du dine fremskridt (uden at stirre dig blind på vægten)

Hvis du vil holde motivationen oppe og sikre, at du faktisk rykker dig, så mål dine resultater løbende, men ikke kun med badevægten.

Her er mine anbefalinger:

1. Brug en vægt med kropsanalyse

Du får værdier som:

  • Fedtprocent
  • Muskelmasse
  • Vandprocent
  • Metabolisk alder
  • Knoglemasse
     

Disse tal er langt mere retvisende end bare kg. Du kan se min guide til de bedste badevægte med kropsanalyse her (jeg bruger personligt selv Vellafit kropsscanner til dagligt, og den er jeg enormt glad for).

2. Tag fremskridtsbilleder hver 2. uge

Tag billeder:

  • Forfra
  • Bagfra
  • Fra siden
     

Samme lys, samme tidspunkt.

Der er intet, der motiverer mere end visuelt bevis.

3. Mål styrke og kondition i stedet

Spørg dig selv:

  • Kan jeg lave flere push-ups end sidste måned?
  • Kan jeg cykle længere uden pause?
  • Er min puls lavere efter træning?
  • Føles øvelserne lettere?
     

Dette fortæller ofte mere end tal.

Mine erfaringer efter 10+ år med hjemmetræning

Her er det vigtigste, jeg har lært kogt ned til syv klare indsigter:

  1. Det er lettere at være konsekvent hjemme end i center
  2. Udstyr betyder noget, men langt mindre end rutinen
  3. Du kan blive stærk, markeret og sund med meget lille plads
  4. De fleste bruger kun 3–5 øvelser rigtig aktivt
  5. Cardio-maskiner gør det nemt at holde formen året rundt
  6. TRX og håndvægte er de to mest alsidige redskaber overhovedet
  7. Det er ENTEN rutinen, ELLER manglen på rutine, der bestemmer dine resultater
     

Hvis du gør hjemmetræning simpelt, vil det blive en naturlig del af din hverdag. Hvis du gør det komplekst, vil du stoppe.

Så lad det være simpelt. Lad det være realistisk. Lad det være dit.

Dit setup behøver ikke være stort  – kun smart

Et hjemmetrænings-setup handler ikke om at eje alt udstyr i verden.
Det handler om at eje det rigtige udstyr til netop dine mål.

Uanset hvilket setup du vælger, så husk:

  • Start i det små
  • Gør det nemt at komme i gang
  • Byg stille og roligt ud
  • Fokusér på rutinen frem for perfektion
  • Vælg udstyr, der holder og er rart at bruge
  • Træn når det passer DIG — ikke når et center har åbent
     

Og vigtigst af alt:

Du behøver ikke et stort rum eller stort budget for at få store resultater. Du behøver kun at starte.

 

Bedøm guiden

Klik på en stjerne

Picture of Af Nick Brix - Hjemmetræningsentusiast
Af Nick Brix - Hjemmetræningsentusiast

Nick Brix er stifter, forfatter og redaktør på hjemmetraeningudstyr.dk. Med over 10 års personlig erfaring med styrke- og hjemmetræning – samt genoptræning efter to diskusprolapser – har Nick opbygget solid viden om effektiv og sikker træning i hjemmet.