Vores anbefaling
Gå direkte til den her »
Bedste budgetvenlige valg
Gå direkte til den her »
Bedste premium valg
Gå direkte til den her »
Perfekt til hjemmetræning
Gå direkte til den her »
Indholdsfortegnelse
Hvis du gerne vil i form, have en bedre kondition og eventuelt tabe dig nogle kilo uden at skulle ud af huset, så er en spinningcykel det perfekte hjemmetræningsudstyr. Når du træner på en spinningcykel, kan du nemlig bl.a. forbedre dit blodomløb, hjerte og lunger og øge både din kondition og din forbrænding, hvilket kan være med til at få dig til at smide de overflødige kilo.
Find den bedste spinningcykel til din hjemmetræning
Der findes et utal af spinningcykler, der er velegnede som hjemmetræningsudstyr. Herunder kan du finde et udpluk af de bedste, der er på markedet. I vores test guide kan du få:
- Et overblik over de forskellige modeller af spinningcykler
- Oplysninger om de enkelte modeller – fordele og ulemper
- Grundlæggende viden om brug, og hvilken du skal købe
Se vores testresultater lige herunder, og brugs- og indkøbsguiden længere ned på siden.
Andre guides til hjemmetræning udstyr, du kan få glæde af:
Vores anbefaling
Sole SB700 spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 121 x 54 x 121 cm
- Vægt: 64 kg
- Vægt svinghjul: 22 kg
- Maks. personvægt: 135 kg
- Træningsprogrammer: 0
Sole SB700 er et godt valg for både nybegyndere og mere erfarne cyklister. Den er af samme grund også en meget populær spinningcykel.
Trådløs computer med LCD-skærm
Der medfølger en trådløs computer og ladekabel. På computeren kan du følge med i tid, RPM (tråd pr. minut), hastighed, puls og distance.
Computeren er kompatibel med den populære app Zwift, og med den kan du cykle ture i virtuelle landskaber og få forbindelse med andre over hele verden, der spinner.
Robust og støjsvag
Cyklen har en robust stålramme, der sikrer stabiliteten og gør cyklen ekstremt holdbar, samtidig med at den ikke fordrer megen vedligeholdelse.
Desuden har den et støjsvagt remdrevssystem, som jo er behageligt for både dig og din omgivelser. Det gør det mere behageligt, og du kan derfor også høre musik, en lydbog eller lignende eller se tv, mens du træner.
Friktionsbaseret modstandssystem
Du kan justere modstanden manuelt ved hjælp af en drejeknap, hvilket giver dig mulighed for at simulere forskellige terræntyper og intensitetsniveauer.
Pedaler med dobbeltfunktion
Du kan bruge spinningsko med SPD-klamper på den ene side af pedalen, og almindelige sko på den anden side af pedalen. Så uanset dine præferencer for skovalg kan du altså bruge cyklen.
- Ekstrem solid og med stålramme
- Genopladelig computer med Bluetooth
- Kan bruges både med SPD spinningsko og almindelige sko
- Transporthjul gør, at cyklen er nem at flytte
- Trinløs, justering af styr og sadel
- Ingen træningsprogrammer
- Pulsbælte skal tilkøbes
Bedste budgetvenlige valg
Odin S700 spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): Ca. 125 x 65 x 125 cm
- Vægt: 36 kg
- Vægt svinghjul: 13 kg
- Maks. personvægt: 135 kg
- Træningsprogrammer: 0
En Odin S700 spinningcykel er en solid og pålidelig cykel, der er velegnet til dig, der ønsker en enkel, men effektiv træningsoplevelse. Og den er helt perfekt som hjemmetræningsudstyr.
Komfortabel og ergonomisk
Cyklen har justerbar sadel og også justerbart styr. På den måde kan du justere både sadel og styr, så de passer perfekt til din størrelse, benlængde, overkrop osv.
Sædet er komfortabelt og håndtagene er ergonomisk designede. Så når sadel og styr er justeret korrekt, kan du få dig en behagelig, men effektiv træningsoplevelse.
Justerbar modstand
Du kan manuelt let justere modstanden trinløst, så du kan simulere forskellige terræntyper – op og ned ad bakke eller lige ud.
Indbygget computer
Den lille computer foran på styret viser dig grundlæggende træningsdata, som tidsforbrug, distance og kalorieforbrænding.
Derudover har den pulsmåler i håndtagene, der indikerer, hvor høj din puls er. På den måde kan du justere dit tempo, så du får mest muligt ud af din træning.
Robust og brugervenlig
Cyklen har en robust konstruktion, hvilket gør den velegnet til intensiv brug. Det er en spinningcykel, der er kendt for sin holdbarhed og faktisk også sin brugervenlighed.
Det gør den perfekt til både begyndere og mere erfarne.
- Prisen er overkommelig sammenlignet med high-end modeller
- Trinløs modstandsjustering giver mange muligheder for træningsintensiteten
- Robust og stabil spinningcykel, der giver et jævnt og godt tråd
- Indbygget computer, der giver grundlæggende træningsdata, og håndpuls
- Har transporthjul, der gør det nemt at flytte cyklen
- Ingen forudindstillede programmer eller elektroniske funktioner
- Manuel modstandsjustering kan være mindre præcis end elektroniske systemer
Bedste premium valg
Kettler Hoi Frame+ indendørs cykel
- Størrelse (LxBxH): Ikke oplyst
- Vægt: 69,5 kg
- Vægt svinghjul: 8,5 kg
- Maks. personvægt: 130 kg
- Træningsprogrammer: 20
Kettler Hoi Frame+ indendørs cyklen ligner ikke en hvilken som helst anden spinningcykel. Den har et moderne – nærmest futuristisk – design. Cyklen fik da også Red Dot design award i 2023 for sit design. Den er perfekt til dig, der både vil have effektivitet og omgive dig med æstetisk hjemmetræningsudstyr.
20 forskellige træningsprogrammer
Med 20 forskellige træningsprogrammer skal du nok kunne blive udfordret, hvad enten du er nybegynder eller mere erfaren.
Ud over de 20 træningsprogrammer giver den dig også mulighed for opkobling via Bluetooth til apps, som f.eks. Zwift og Kinomap, og med dem kan du cykle rundt på forskellige virtuelle ruter verden over og få kontakt med andre ligesindede.
Ergonomisk og brugervenlig
Sadel og styr kan indstilles både i højde og position og frem og tilbage. Det gør, at du kan sidde ergonomisk korrekt, mens du spinner, så du får den mest effektive træning uden at belaste dine led.
Pedalerne kan både anvendes med spinningsko og almindelige sko, da der medfølger combiclick.
Indbygget computer
Computeren har en 7” touchskærm. Her kan du aflæse tid, kalorier, distance, hastighed og puls. Du kan også tilslutte et trådløst pulsbælte.
Derudover kan du ved hjælp af computeren skabe dine helt egne og unikke træningsprogrammer, der passer perfekt til dit niveau og temperament.
- Mange justeringsmuligheder, så du kan træne komfortabelt og sikkert
- Har 20 forskellige træningsprogrammer, så variationen er stor
- Leveres med Bluetooth og wifi, så du kan bruge diverse træningsapps
- Leveres med transportruller, så du nemt kan flytte den
- Prisen er ret pebret
- De mange indstillingsmuligheder kan besværliggøre en perfekt indstilling
Perfekt til hjemmetræning
Abilica XS 3.0 spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 123 x 50 x 122 cm
- Vægt: 49 kg
- Vægt svinghjul: 20 kg
- Maks. personvægt: 120 kg
- Træningsprogrammer: 0
Abilica er kendt som et mærke, der leverer hjemmetræningsudstyr af høj kvalitet til rimelige penge. Og det gælder også denne Abilica XS 3.0 spinningscykel. Den egner sig perfekt til hjemmetræning, hvad enten du bruger den til opvarmning, til lange spinningsture eller til intervaltræning.
”Lille” og støjsvag
Abilica XS 3.0 er perfekt til hjemmet, fordi den ikke fylder så meget. Derudover har den transporthjul påmonteret, så den er nem at flytte eller pakke væk.
Den støjer også minimalt, hvilket i allerhøjeste grad er rart, når du ikke bor alene. Men også fordi du så kan lytte til radio eller se tv, imens du træner.
Solid med et godt tråd
Denne spinningcykel er lavet af robuste materialer, så den kan holde til daglig og langvarig brug.
Svinghjulet med en vægt på 20 kg sikrer dig et jævnt tråd.
Computer med data
Cyklen har en computer, der er let at betjene, om som giver dig oplysning om distance, hastigheder, kalorieforbrænding og tid.
Brugervenlig spinningcykel
Der medfølger SPD-klamper, så du kan træde i pedalerne med spinningsko på, men du kan også bruge den med almindelige sko, hvis du er mere til det.
Sadel og styr kan justeres, så de passer perfekt til dig.
- Du får en solid og effektiv spinningcykel til en meget lav pris
- Den fylder ikke så meget, men er alligevel robust
- Larmer ikke ret meget, hvilket giver behagelig træning
- Der medfølger SPD-klamper, så du kan bruge de sko, du ønsker
- Har transporthjul, så den er nem at flytte rundt på
- Den har ingen træningsprogrammer
- Computeren er ikke trådløs og kan ikke anvendes med apps
Odin S600 spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 101 x 50 x 125 cm
- Vægt: 27,5 kg
- Vægt svinghjul: 12 kg
- Maks. personvægt: 110
- Træningsprogrammer: 0
Odin S600 er en af de letteste og billigste spinningcykler i denne test, men den er stadig egnet til din hjemmetræning, hvis du ikke har store, tekniske og funktionelle krav til dit hjemmetræningsudstyr.
Justerbar sadel
Du kan justere sadlen både vandret og lodret, så du kan sidde perfekt under træningen, og så flere i husstanden kan bruge cyklen uanset overkroppens og benenes længde.
Styret kan ikke justeres, men har flere grebsmuligheder. På den måde kan du altid sidde komfortabelt under din træning.
Brugervenlig computer
På computeren kan du nemt og overskueligt aflæse tid, afstand, hastighed, kalorieforbrænding. Men ikke puls.
- Prisen er så lav, at alle kan være med
- Trinløs modstandsregulering
- Justerbar sadel både lodret og vandret
- Ingen Bluetooth
- Maks. personvægt er lav
Tunturi Platinum SB10 spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 155 x 60 x 140 cm
- Vægt: 53 kg
- Vægt svinghjul: 8,5 kg
- Maks. personvægt: 180 kg
- Træningsprogrammer: 6
En Tunturi Platinum SB10 spinningcykel giver dig alt det, du har brug for, når du gerne vil intensivere din træning. Og så optager den endda ikke voldsomt meget plads på grund af dens smarte design. Samtidig er den nem at flytte rundt med, da den har transporthjul.
Smart og brugervenlig computer
Computeren er trådløs og giver dig mulighed for at forbinde med træningsapps, som f.eks. Kinomaps, Zwift og Tunturi Routes, så du kan træne i forskellige virtuelle landskaber og terræn. Samt møde andre, der ligesom dig hjemmetræner.
LCD-skærmen er vipbar og er på 5,5”. Her kan du se bl.a. tid, hastighed, kalorieforbrænding, afstand, puls og RPM.
- Ergonomisk design med skridsikre belægninger
- Sadel kan justeres både vandret og lodret
- Kombi-pedaler til både spinningsko og almindelige sko
- Kompatibel med forskellige træningsapps
- Høj maks. brugervægt
- Prisen er i den høje ende af skalaen
- Lidt kedeligt display
Finnlo Speed Bike CRT
- Størrelse (LxBxH): 132 x 51 x 120 cm
- Vægt: 63 kg
- Vægt svinghjul: 25 kg
- Maks. personvægt: 150 kg
- Træningsprogrammer: 0
Har du svage muskler og knogler, kan denne Finnlo Speed Bike CRT spinningcykel være den, der redder din træning. Den er nemlig skånsom for knæene og minimerer risikoen for skader under din træning. Så hop op på cyklen, så du kan forbrænde nogle kalorier og styrke dit helbred.
LCD-skærm med nyttige oplysninger
På LCD-skærmen kan du aflæse afstand, tid, hastighed samt RPM. Med den medfølgende øreklips kan du også måle din puls og få den oplyst på skærmen.
Få en perfekt siddestilling
Sadlen kan justeres både lodret og vandret. På den måde kan du få den helt rigtige siddehøjde og -stilling.
Styret kan ligeledes justeres, dog kun lodret, men det er også nok til, at du kan sidde i en stilling, der er komfortabel for dig under din træning.
- Justering af modstand er trinløs
- Transporthjul gør den nem at flytte
- Kan måle din puls ved hjælp af øreklips
- Sadel kan indstilles både lodret og vandret
- Ingen Bluetooth – ikke app-kompatibel
- Ingen programmer
Toorx SRX 45 S spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 107 x 51 x 115 cm
- Vægt: 41 kg
- Vægt svinghjul: 18 kg
- Maks. personvægt: 125 kg
- Træningsprogrammer: 0
Denne SRX 45 S spinningcykel fra Toorx fylder ikke meget og vejer heller ikke særligt meget. Den har med andre ord et kompakt design. Det gør den ideel som hjemmetræningsudstyr. Tilligemed har den to små transporthjul, der gør det hurtigt og nemt at flytte cyklen.
Holder styr på din træning
Computeren holder styr på din træning, så du kan aflæse tid, kalorieforbrænding, afstand og hastighed på skærmen.
På den måde kan du nemt intensivere din træning og nå dine mål.
Praktiske egenskaber
Sadlen er justerbar og kan indstilles til mange forskellige positioner. Det giver dig optimal komfort under din træning og mulighed for, at flere i husstanden kan spinne på forskellige tidspunkter.
Pedalerne er med tå-klips, så du kan spinne med helt almindelige sko på.
- Pladsbesparende design
- Justerbar sadel
- Tå-klips på pedalerne
- Ingen programmer
- Ingen Bluetooth
ProForm TdF 10.0 spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 129 x 38 x 81 cm
- Vægt: 67 kg
- Vægt svinghjul: 10 kg
- Maks. personvægt: 150 kg
- Træningsprogrammer: 24
ProForm TdF 10.0 er en perfekt spinningcykel, når du vil spinne hjemme. Den fylder ikke meget, og den kan klappes sammen, så den fylder endnu mindre, hvis den skal stilles til side, når den ikke er i brug. Den har 24 interaktive programmer. Så det er næsten som at have en personlig træner, du kan sparre med.
10” HD-skærm
På en 10” HD-skærm kan du følge med i din træning. Her kan du nemlig aflæse distance, hastighed, kalorieforbrænding, puls og tid. Derudover kan du på skærmen se dig selv i landskabet. Så kommer du ikke tættere på at være der selv.
Under skærmen sidder der en justerbar blæser, så du kan blive kølet ned, når det går virkelig hedt for sig. Endelig har den også indbygget Bluetooth.
Et års iFit-abonnement medfølger
Når du køber ProForm TdF 10.0 får du et års abonnement til iFit med i købet. Det giver dig mulighed for at ”cykle ture” i forskelligt terræn over hele verden. Langs søer og åer, i skove og bjerge.
- Sadlen kan justeres lodret og vandret, og styret lodret
- Kan klappes sammen, så den fylder mindre ved opbevaring
- Cyklen er lydsvag, så du kan høre radio eller se tv
- Har to transporthjul, så den er nem at flytte
- Efter 1 års abonnement af iFit skal du selv betale
- En kende pebret i prisen
Abilica Racer 2.1 spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 120 x 55 x 117 cm
- Vægt: 45 kg
- Vægt svinghjul: 22 kg
- Maks. personvægt: 120 kg
- Træningsprogrammer: 0
Med en Abilica Racer 2.1 får du en solid og holdbar spinningcykel. Der er virkelig lagt vægt på, at den er robust, hvilket er gået ud over det æstetiske. For den har et lidt klodset design. Men du får en spinningcykel, der virkelig kan holde til at blive brugt.
Optimal brug
Både sadel og styr kan indstilles både lodret og vandret. Det giver dig mulighed for at indstille den helt perfekt til din benlængde og overkrop.
Cyklen er udstyret med kombinationspedaler, så du kan bruge både de specielle spinningsko og almindelige sko.
Computer medfølger
På den medfølgende computers skærm kan du følge med i tiden, distancen, hastigheden og kalorieforbrændingen.
Skærmen er dog lidt lille og kedelig.
- God pris til så høj en kvalitet
- Støjsvag – perfekt for omgivelserne
- Kombi-pedaler og mange justeringsmuligheder
- Ingen Bluetooth
- Ingen træningsprogrammer
BH Airmag spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 128 x 51 x 126 cm
- Vægt: 56 kg
- Vægt svinghjul: 18 kg
- Maks. personvægt: 150 kg
- Træningsprogrammer: 12
Med denne BH Airmag spinningcykel får du en cykel af høj kvalitet, og som giver dig en realistisk følelse af at være ude i det fri. Det gør træningen sjovere. Den har nemlig ud over magnetisk modstand også luft som modstand.
En spinningcykel til hele familien
Cyklen har justerbar sadel, så den kan indstilles individuelt til den, der bruger den.
Den kan også lagre hele fem forskellige brugerprofiler, så hver enkelt bruger kan gemme sine træningsresultater og -mål.
Derudover er der 12 programmer og 24 intensitetsniveauer at vælge imellem. Så der er noget for enhver smag og et hvert træningsniveau – både begyndere og erfarne spinnere.
Følg med i træningen
På displayet kan du aflæse hastighed, kalorieforbrænding, afstand, tid og puls.
Computeren har også indbygget Bluetooth.
- Indbygget Bluetooth
- 12 programmer og 24 intensitetsniveauer
- Kan lagre op til fem brugerprofiler
- Transporthjul gør den nem at flytte rundt på
- Lidt høj pris
- Ikke app-kompatibel
Masterfit TP900 spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 131 x 65 x 130 cm
- Vægt: 57 kg
- Vægt svinghjul: 15 kg
- Maks. personvægt: 150 kg
- Træningsprogrammer: 0
Masterfit TP900 er en solid og holdbar spinningcykel til hjemmebrug. Det er høj kvalitet med en meget kraftig konstruktion, hvilket også kan ses på prisen.
Overskuelig skærm
Skærmen er let at overskue – og måske derfor også en anelse kedelig – men du kan nemt og hurtigt aflæse de sædvanlige data som hastighed, tid, distance, RPM, kalorieforbrænding.
Derudover får du også oplysning om, hvor mange watt, du sparker ned i pedalerne.
Alsidige funktioner
Styret har mange grebsmuligheder, så du kan skifte stilling under træningen. Det er især vigtigt ved langvarig træning.
Derudover kan både styr og sadel justeres både lodret og vandret, så du kan justere din siddestilling, så den passer perfekt til dig.
Endelig har cyklen også kombinationspedaler, så du kan bruge enten spinningsko med SPD-klamper eller ganske almindelige sko.
- Robust og holdbar spinningcykel
- Mange muligheder for justering
- Overskuelig skærm
- Transporthjul gør den nem at flytte
- Ingen Bluetooth
- Ingen programmer
Keiser M3i Studio Plus spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 130 x 66 x 113 cm
- Vægt: 42 kg
- Vægt svinghjul: 15 kg
- Maks. personvægt: 158 kg
- Træningsprogrammer: 0
Selvom Keiser M3i Studio Plus er designet til at stå i et fitnesscenter, så er den også perfekt til dig, der vil have det allerbedste inden for teknologi og kvalitet derhjemme.
Funktionel farveskærm
På den flotte, farverige skærm har du mulighed for styre intensiteten af din træning efter din FTP eller maksimale puls.
På skærmen kan du ligeledes aflæse RPM, varighed, hastighed, afstand, kalorieforbrænding, puls, MET og watt m.m.
Kompatibel med apps
Den trådløse forbindelse gør det nemt at oprette forbindelse til apps, som f.eks. Zwift, Kinomap, BKool cycling med flere.
Samt selvfølgelig også Keisers egen træningsapp, Keiser m-series App.
Alsidig spinningcykel
Sadel og styr kan justeres i både højde og længde. Og cyklen er udstyret med kombi-pedaler, så du kan bruge både spinningsko og almindelige sko.
- Flot og overskuelig skærm med mange oplysninger
- Mange justeringsmuligheder
- 72 gear/modstandsandsniveauer
- Bluetooth og appkompatibel
- Transporthjul gør den nem at flytte
- Den høje pris
- Ingen programmer
Bodytone Smart Bike SMB1-V.3
- Størrelse (LxBxH): 122 x 56 x 117 cm
- Vægt: 60 kg
- Vægt svinghjul: 22 kg
- Maks. personvægt: 150 kg
- Træningsprogrammer: 0
Bodytone Smart Bike SMB1-V.3 er fræk at se på med sit elegante design og sin regnbuefarvede detalje. Men den er ikke kun guf for øjet, den er også en kraftig og effektiv til din træning. Passer perfekt til fitnessrummet derhjemme – eller i stuen.
Brugervenlig spinningcykel …
Der er masser af justeringsmuligheder på Bodytone Smart Bike SMB1-V.3. Sadel og styr kan justeres både op og ned samt frem og tilbage.
Styret har mange grebsmuligheder, så du både kan sidde meget foroverbøjet og stå op i pedalerne.
Modstanden justeres manuelt på håndtaget på midten af cyklen. Det sker i trin, så det er nemt at huske, hvor meget du kunne træde sidst.
… og brugervenlig computer
På skærmen får du vist de sædvanlige oplysninger, som tid, afstand, hastighed, kalorieforbrænding osv.
Via Smart-funktionen kan du koble dig til diverse træningsapps, som f.eks. Zwift og Kinomap. Her får du adgang til forskellige ruter overalt i verden. Ruterne bliver vist på skærmen, så det føles som at være der selv.
- Bluetooth og appkompatibel
- Mange justeringsmuligheder for sadel og styr
- Transporthjul sikrer nem og hurtig flytning
- Ingen forudindstillede programmer
- Modstandsregulering er ikke trinløs
Gymleco Indoor Bike LS-1
- Størrelse (LxBxH): Ikke oplyst
- Vægt: 63 kg
- Vægt svinghjul: 18 kg
- Maks. personvægt: 110 kg
- Træningsprogrammer: 0
Elegant, pladsbesparende og robust er nøgleordene for denne Gymleco Indoor Bike LS-1 spinningcykel. Den er nem at betjene og kan bruges af alle i familien. Og den er også nem at flytte rundt med, da den er udstyret med transporthjul.
Mange justeringsmuligheder
Det er selvfølgelig altid et plus, når sadel og styr kan justeres, så den kan tilpasses perfekt til dig.
På Gymleco Indoor Bike LS-1 er det gjort endnu nemmere med de tydelige, røde justeringshåndtag. Både sadel og styr kan endda flyttes både op og ned samt frem og tilbage. På den måde kan sadel og styr justeres perfekt til både siddestilling og kropsstørrelse.
Viser de grundlæggende data
På skærmen kan du få vist de sædvanlige data, som f.eks. tid, afstand, hastighed og forbrænding af kalorier. Det gør det nemt for dig at holde øje med din fremgang.
Vil du også have oplysning om puls, kan du tilkøbe et pulsbælte.
- Mange justeringsmuligheder – kan bruges af alle i familien
- Har kraftig rammekonstruktion, der gør den holdbar
- Pladsbesparende og brugervenlig
- Ingen Bluetooth
- Ingen programmer
Toorx SRX Speed Mag spinningcykel
- Størrelse (LxBxH): 122 x 51 x 134 cm
- Vægt: 42 kg
- Vægt svinghjul: 20 kg
- Maks. personvægt: Ikke oplyst
- Træningsprogrammer: 0
Med Toorx SRX Speed Mag spinningcyklen får du en holdbar og effektiv cykel med et flot design til en overkommelig pris.
Sikker træning
Cyklen er udstyret med en nødstopknap, så du øjeblikkeligt kan stoppe den, hvis du får behov for det. Det giver dig ekstra sikkerhed i træningen.
Samtidig har cyklen et manuelt magnetisk bremsesystem, der giver dig fuld kontrol over intensiteten af din træning.
Skærm med grundlæggende oplysninger
På skærmen kan du nemt følge med i dine fremskridt. Her får du nemlig oplysninger om tid, kalorieforbrænding, fart, afstand, RPM og puls.
- Nødstopknap giver ekstra tryghed
- To transporthjul gør den nem at flytte
- Computerskærm med grundlæggende oplysninger
- Justerbar sadel (både lodret og vandret) og styr
- Pulsbælte skal tilkøbes
- Modstandsniveau kan ikke indstilles trinløst
Guide til køb og brug af en spinningcykel
At købe en spinningcykel kræver en del overvejelse. Især hvis du slet ikke har nogen erfaringer med at træne på en spinningcykel. For en spinningcykel er en investering – ikke alene økonomisk, men også i din sundhed.
Men med så mange forskellige modeller – med mange forskellige funktioner og muligheder – at vælge imellem kan det være svært at finde den helt rigtige spinningcykel. Men læs guiden længere nede på siden, og bliv klogere på, hvad du skal kigge efter, og hvad du skal overveje.
Hvad er forskellen på en motionscykel og en spinningcykel?
Selvom det umiddelbart ved første øjekast kan se ud som om en motionscykel og en spinningcykel er det samme, så er der flere forskelle på de to typer af træningscykler.
En spinningcykel har oftest et tungere svinghjul end motionscyklen, hvorpå pedalerne sidder. Det tungere svinghjul giver et jævnt tråd i pedalerne og kan give dig en realistisk cykleoplevelse.
Motionscyklens indstilling af sadel og styr er ofte mere begrænset end spinningcyklens. Og sadlen er bredere på motionscyklen, hvor sadlen på spinningcyklen er en racersadel. Derforuden sidder du oftest oprejst på en motionscykel – lidt ligesom på en almindelig cykel, hvor du på en spinningcykel sidder ligesom på en racercykel.
Hvad er spinning?
Spinning – også kaldet indoor cycling er en form for konditionstræning, der foregår på en spinningcykel. Det ses ofte som gruppetræning i en spinningklasse, der ledes af en (heppende) instruktør og ofte med motiverende musik til.
Men du kan også spinne derhjemme. Det er en meget intens træning, der fokuserer på kardiovaskulær kondition (hjerte og blodkar), muskeludholdenhed og fedtforbrænding.
Spinning er skånsomt for leddene, hvilket gør det til en god træningsform for folk med ledproblemer. Spinning kan også reducere stress og forbedre dit humør.
Hvad er spinning godt for?
Hvorfor overhovedet købe en spinningcykel? En spinningcykel giver dig mulighed for at træne hjemme. Så du behøver ikke at betale for et abonnement i en fitnessklub eller bevæge dig ud på trafikerede veje i alt slags vejr. Ja, du kan endda træne, mens du ser en god film.
Spinning er en utrolig effektiv måde at forbedre din kondition og sætte din forbrænding helt i top. Du kan sagtens forbrænde over 500 kalorier i løbet af blot en times intensiv træning.
Spinning er også effektivt, hvis du vil styrke dine muskler i balder, lår og læg og kan også være godt for din ryg- og mavemuskler.
Så har du brug for at styrke disse muskelgrupper, at få en bedre kondition, at forbedre dit kredsløb, at styrke din hjerte- og lungefunktion og/eller at tabe dig, så er det at træne på en spinningcykel perfekt for dig.
Hvilken spinningcykel skal jeg købe?
Det er altid vigtigt, inden du køber noget som helst – herunder også en spinningcykel – at overveje dine behov. Det er dem, der sætter barren for, hvad du skal vælge for at blive tilfreds med dit køb. Men det kan være svært umiddelbart at vide, hvad det er, du bør overveje, før du køber. Det giver vi dig en idé om herunder.
- Formål og brug
- Modstandssystem
- Svinghjulets vægt og position
- Konstruktion og design
- Bekvemmelighed
- Konsol og teknologi
Det er mange overvejelser, men de er vigtige, hvis du vil være sikker på at finde den helt rigtige spinningcykel.
Formål og brug
Hvad vil du primært bruge cyklen til?
- Intens træning
- Genoptræning
- Let motion
Jo mere intens og hyppig træning, du har planer om at udføre på cyklen, jo mere robust, avanceret og komfortabel spinningcykel bør du vælge.
Til genoptræning er det vigtigt, at du har mulighed for at justere modstanden – gerne trinløst – så du gradvist kan opbygge styrke og udholdenhed.
Til let motion behøver du ikke gå all in på udstyr og komfort. Med andre ord behøver du ikke at investere i en high-end model, men kan nøjes med en billigere model.
Hvor tit du planlægger at bruge den, har også en betydning.
Vil du bruge den dagligt, bør du ligesom med den intense træning investere i en solid model med høj komfort.
Bruge du den lidt sjældnere eller måske kun ved ganske særlige lejligheder, kan en billigere model være at foretrække. Her kan det også være en fordel, at den kan foldes sammen, så den kan sættes væk, når den ikke er i brug.
Modstandssystem
Du kan overordnet set vælge mellem to typer modstand – friktion og magnetisk.
Førstnævnte bruger bremseklodser til at skabe modstand. Det kan gøre cyklen billigere, men det kræver også mere vedligeholdelse.
Magnetisk modstand bruger selvsagt magneter til at skabe modstand. De er mere støjsvage og kræver mindre vedligeholdelse, men kan også fordyre cyklen.
Der er dog også nogle modeller, der bruger luft til modstand. Det giver naturligvis en mere realistisk oplevelse af at være ude at cykle i naturen.
Svinghjulets vægt og position
Jo tungere svinghjulet er, jo mere jævn og stabil cykleoplevelse får du. Professionelle cykler har typisk et svinghjul, der vejer 15-20 kg. Så jo tungere svinghjul, jo mere intensiv træning får du mulighed for.
Der findes spinningcykler med formonteret eller bagmonteret svinghjul. Det betyder ikke det store for cykleoplevelsen, men det bagmonterede kræver oftest mindre vedligeholdelse, da det er bedre beskyttet mod sved.
Konstruktion og design
En robust og stabil ramme er at foretrække, når du skal vælge spinningcykel. Oftest er stålkonstruktioner stærkere end aluminium. Men stål gør også spinningcyklens egenvægt højere.
Sørg altid for at tjekke, maksimumvægten cyklen kan bære. Du skal selvfølgelig vælge en spinningcykel, der kan bære din vægt og gerne lidt til for en sikkerheds skyld.
Komfort
Det skal være behageligt at træne. Sadel og styr skal kunne indstilles, så de passer til din benlængde, din overkrop og din stilling – siddende eller stående. Det bedste er, at sadel og styr kan justeres både vertikalt og horisontalt. Og som det mindste i hvert fald i højden.
Styret må også gerne have flere grebsmuligheder, så du nemt kan ændre din stilling.
Du bør også overveje, om du vil træne med spinningsko eller almindelig sko på. Det bedste er at vælge en spinningcykel, der har pedaler, hvor du har mulighed for begge dele. Det giver lidt mere frihed til skovalget.
Konsol og teknologi
Som det mindste bør displayet på spinningcyklen kunne vise tid, hastighed, distance og kalorieforbrænding. Men du kan få cykler, der har mere avancerede funktioner. Som f.eks. indbygget pulsmåler, wattmåler, Bluetooth og mulighed for at downloade forskellige træningsapps, der gør træningen meget sjovere.
Du kan også få cykler med tabletholder, så du kan følge i online træning eller se en god film, imens du træner. Det kan også være en god idé med en flaskeholder, så du har nem adgang til at få slukket din tørst.
Yderligere overvejelser
Prisen er afgørende for de fleste og derfor værd at overveje. Og det kan måske godt være svært at finde en spinningcykel, der holder sig inden for dit budget. Heldigvis er der flere steder, hvor du kan vælge at betale over flere måneder.
Det er altid en god idé at sammenligne priser fra flere forskellige steder, så du ikke bliver snydt.
En anden ting der kan være vigtig lige at kigge på, er størrelsen på cyklen. Har du plads nok til at have den stående? Kan den evt. foldes sammen, når den skal stilles væk? Har den transporthjul, så den er nem at flytte rundt på?
Endelig er det også en god idé at finde ud af, hvor meget den larmer. Især hvis du bor i et lejlighedskompleks med tynde vægge, eller hvis du har en familie at tage hensyn til.
Det kan være en god idé at tjekke tests, hvor du kan læse om både fordele og ulemper – som den her øverst på siden – og at læse brugeranmeldelser, så du kan få et indtryk af, hvordan cyklen fungerer i virkeligheden.
At finde den helt rigtige spinningcykel kræver altså lidt research, men det er besværet værd. Så overvej ovenstående, så du kan finde den model, der passer perfekt til dine behov og træningsmål.
Sådan kommer du i gang med at spinne derhjemme
Det første du skal have klar, er selvfølgelig en god spinningcykel. Hvad det er for dig, kan du læse om herover. Derudover kan det også være en god idé at investere i komfortabelt og åndbart træningstøj og evt. et par cykelshorts med polstring, så du undgår ubehag.
Du kan træne i almindelige sko, men spinningsko med klamper, der passer til pedaltypen på din spinningcykel, kan være at foretrække.
Det er desuden også en god at have en vandflaske og et håndklæde inden for rækkevidde. Og måske en ventilator.
Teknik og sikkerhed
Sørg for at din spinningcykel er justeret korrekt, så den passer til din benlængde, overkrop og stilling. Altså både den rigtige højde og den rigtige afstand mellem sadel og styr. Hold en god kropsholdning uden at bøje for meget i ryggen, og hold skuldrene afslappede.
Drik rigeligt med vand før, under og efter træningen, og sørg også for at få en god balance af kulhydrater, proteiner og fedt i din kost. Sidstnævnte er især vigtigt, hvis du træner meget og intenst.
Træningsprogram
Der findes en del online træningsprogrammer og apps, der tilbyder spinnetræning. F.eks. Zwift og Kinomap eller YouTube-kanaler med gratis spinningklasser.
Du kan også bare afspille en playliste med motiverende musik, der passer til dit tempo og hjælper dig med at holde energiniveauet oppe.
Planlægning
Lav en ugentlig træningsplan, der indeholder forskellige træningstyper – intervaltræning, udholdenhedstræning, styrketræning.
Sørg for at inkludere opvarmningsøvelser inden selve træningen og at strække ud efter selve træningen. Så du undgår skader.
Motivation
For at holde motivationen oppe er det en god idé at sætte dig nogle mål. Både kortsigtede mål og langsigtede mål.
Det kunne måske være et mål at øge træningsfrekvensen, så du kommer til at træne f.eks. tre gange om ugen. Eller forbedre din udholdenhed. Så du inden for 1-3 måneder kan gennemføre 1 times spinning uden at holde pause. Eller øge intensiteten ved at øge modstanden lidt hver uge. Osv.
Sørg for, at dine mål er specifikke og målbare. Og husk at fejre dine mål, når du opfylder dem. Men være også fleksibel, og juster dine mål efter behov.
For at undgå kedsomhed og holde dig udfordret er det også en god idé at variere din træning.
Find den helt rigtige spinningcykel til dit behov
Læs testen øverst på siden, og bliv klogere på, hvilke typer spinningcykler der findes, og hvilke egenskaber, funktioner, fordele og ulemper de har. Læs også brugs- og indkøbsguiden, så du kan få et overblik over, hvilken spinningcykel, der er det rigtige valg for dig.
Bestil din spinningcykel online fra en af de udvalgte danske webshops med høj kundetilfreds, som du finder øverst på siden.
Bedøm guiden
Klik på en stjerne