Vores anbefaling
Gå direkte til den her »
Bedste budgetvenlige valg
Gå direkte til den her »
Bedste premium valg
Gå direkte til den her »
Perfekt til hjemmetræning
Gå direkte til den her »
Indholdsfortegnelse
En vægtvest er designet til at tilføje ekstra vægt til din krop, så din træning bliver mere udfordrende. På den måde kan du løbende forbedre din styrke, udholdenhed og kondition med en vægtvest, så du bliver ved med at få mere ud af din træningsindsats. Og fortsat føler dine træningspas udfordrende og tilfredsstillende at gennemføre.
Samtidig er en vægtvest et meget alsidigt hjemmetræningsudstyr, da den kan anvendes til en række forskellige træningsformer. Herunder løb, gang, styrketræning, crossfit og endda yoga.
Vægtvesten kan også fås i mere målrettede udgaver til forskellige idrætsgrene. Således kan du få en særlig vægtvest til crossfit, fodbold, basketball og militær styrketræning.
Derudover tilføjer vægtvesten et ”sejt” element til din træning, som får dig til at ligne en elitesoldat med en skudsikker eller militærtaktisk vest på. Det kan give dig et motiverende boost, som får dig til at yde en ekstra indsat, når du udfører dine træningspas.
En vægtvest forbedrer din træning på flere punkter
Vægtvesten gør ikke kun din træning mere udfordrende. Vægtforøgelsen er også med til at øge kalorieforbrændingen, forbedre din kardiovaskulære kondition, øge din muskelstyrke og forbedre din knogletæthed.
Derudover kan vægtvesten også være med til at forbedre din kropsholdning og balance under træningen.
Hvilken vægtvest er den rigtige for dig
Så som du kan se, er der rigtige mange fordele ved at investere i en vægtvest til din træning.
Spørgsmålet er bare, hvilke vægtveste der findes på markedet, hvilke der er det bedste køb, og hvordan du finder præcis den vægtvest, der er den rigtige køb for dig.
Det får du alt sammen svar på i denne guide.
Skal vi se at komme i gang?
Andre guides til hjemmetræning udstyr, du kan få glæde af:
Vores anbefaling
KINETIK VX1 – Professionel Vægtvest
- Vægt: 1-15 kilo
- Justérbar: Ja
- Materiale vest: Nylon Cordura 1000D
- Materiale vægt: Støbejern
KINETIK VX1 er en justerbar vægtvest, som er fremstillet i det ekstremt slidstærke og vandafvisende nylonstof, som går under navnet Cordura 1000D. Det sikrer en solid holdbarhed og modstandsdygtighed mod elementerne. Så uanset om det regner eller sner, kan du have din KINETIK VX1 vægtvest på til din udendørstræning.
Vesten har en tætsiddende pasform. Den er designet strømlinet for optimal komfort og fleksibilitet med polstring og justerbare stropper, der giver dig ekstra god bevægelsesfrihed under din træning.
Samtidig er KINETIK VX1 udstyret med en solid lukkemekanisme med justerbare stropper, som sikrer, at vesten sidder korrekt, støtter op om kroppen, og ikke går op under selv mere voldsomme træningsøvelser. Som f.eks. de intense træningsperioder i HIIT træning.
Justerbar vægtvest
Vesten er justerbar fra 1-15 kg, så du løbende kan justere vægten i forhold til din træning. Selve vægtjusteringen foretages med 16 vægtklodser af støbejern. Hver klods kan placeres i en af de fire lommer foran og bagpå vesten, hvorfor du nemt kan sikre en jævn fordeling af vægten.
Også velegnet til genoptræning
Skal du bruge en vægtvest til genoptræning, er KINETIK VX1 et godt valg. For ved hjælp af vægtvesten kan du stimulere og stabilisere din balance, forøge effekten ved selv meget simple træningsøvelser og forstærke din kernemuskulatur.
Det gode all-round valg
Samlet set virker KINETIK VX1 vægtvesten som en solid og alsidig træningsvest med justerbar vægt, solid holdbarhed og høj komfort. Samtidig er vesten meget alsidig, og kan udover HIIT også anvendes til kropsvægttræningstyper som f.eks. kropsvægttræning.
KINETIK VX1 er også velegnet til løb, netop fordi du kan justere pasformen meget præcist, så vesten støtter op om din krop. Og har ikke kanter og spænder placeret, så de irriterer dig, når du bevæger dig.
- Justerbar vægt
- Mange tilpasningsmuligheder
- Mange lommer for optimal vægtfordeling
- Tætsiddende pasform støtter godt op
- Fås kun i One-Size (dog med gode justeringsmuligheder)
Bedste budgetvenlige valg
Odin Fast vægtvest
- Vægt: Fås i 5, 8 og 10 kg versioner
- Justérbar: Nej
- Materiale vest: Neopren
- Materiale vægt: Jernsand i poser
Odin Fast Vægtvest er en vægtvest i neopren, der fås i modeller på helholdsvis 5, 8 og 10 kg. Så får du behov for at øge vægten for at gøre din træning mere udfordrende og givende, skal du investere i en helt ny vest.
Ekstrem justerbar pasform
Hvad vægtvesten mangler i justeringsmuligheder på vægten, har den til gengæld på justerbarheden på pasformen.
Selve tilpasningen af vesten er ganske enkel. Den foregår ved at du justerer to remme på fronten af vesten med kraftige klikspænde-lukninger. Og er der behov for det, kan du nøjes med at lukke den ene af remmene.
Ifølge forhandleren har de således kunnet få den samme vægtvest til at passe til både en lille, spinkel person på 50 kg og en høj, mere kraftig person på 105 kg.
Ingen generende vægtklodser
”Vægtklodserne” i vesten er syet ind i den. De består af små poser med jernsand, som ligger jævnt fordelt i vesten.
Valget af sandposer er med til at sikre en bedre holdbarhed og komfort i forhold til støbejernsklodser. For sandposerne giver ikke skader på neoprenstoffet – selv ved lang tids brug. Og kan ikke mærkes på eller irritere din krop – heller ikke ved meget intensiv træning.
Velegnet til løbe- og styrketræning
Sandposerne gør især Odin Fast Vægtvest velegnet til løbetræning, fordi du har mere bevægelighed, og der ikke er nogle hårde kanter på vægtene i vesten.
Derudover er Odin Fast Vægtvest også et godt valg til styrketræning. Bare synd at det kræver, at du køber en helt ny vest, hvis du får behov for at øge vægten.
Det budgetvenlige valg
Til gengæld er prisen et fund – hvilket også gør det økonomisk overkommelig at købe en tungere vest. Ja, faktisk er Odin Fast Vægtvest prissat, så du kan få råd til at købe to vægtveste med fast vest – og stadig spare penge i forhold til at købe en justerbar vægtvest.
Det gør Odin Fast Vægtvest til et budgetvenligt valg. Især for dig, der ikke har brug for en justerbar vægt og søger en simpel og effektiv løsning.
- Overraskende lav pris
- Ekstremt justerbar vægtvest
- Enkelt, gennemtænkt design
- Slidstærkt neoprenstof
- Solide klikspænder
- Den faste vægt (du skal købe en ny vest, hvis du skal op i vægt)
Bedste premium valg
Tunturi Pro vægtvest
- Vægt: 1-30 kg
- Justérbar: Ja
- Materiale vest: Ikke angivet
- Materiale vægt: Støbejernsklodser på 1 kg stykket
Tunturi Pro vægtvest er en justerbar vægtvest, som gør det muligt at justere vægten fra 1 og helt op til 30 kilo i steps på 1 kg ad gangen. Det giver dig stor fleksibilitet til at tilpasse vægten efter dine træningsbehov. Altså går der længe, før du ”vokser ud af” denne vægtvest – hvis det overhovedet nogensinde sker.
Samtidig sikrer vestens justerbare velcrolukning en tæt og komfortabel pasform. Den er designet til at passe de fleste (one size fits all). Og det er sådan set bare at tage den over hovedet og stramme remmen med den justerbare velcrolukning til. Så er du klar til at gå i gang.
Til både kardio- og vægttræning
Tunturi Pro vægtvest er velegnet til såvel kardio- som decideret vægttræning, hvor du nemt kan øge vægten ved at komme flere vægtklodser på. Hver klods vejer som sagt 1 kg. Og kan nemt stoppes ind i de 15 stropper, der sidder for og bag på vesten.
Altså, kan du altid skabe en perfekt vægtfordeling på vesten. Og skabe præcis den ekstra belastning, du har brug for til at øge effekten af din træning.
Samtidig er designet lavet for at sikre dig altid optimal bevægelsesfrihed, selv med maksimal vægtbelastning.
Vægten føles som om, den ligger på skuldrene
Der, hvor du for alvor kan mærke den ekstra vægt, er på dine skuldre. For det er skuldrene, der bærer vesten.
Så i takt med at du sætter flere og flere vægtklodser i stropperne på skuldrene, forøges følelsen af vægt på skuldrene.
Heldigvis er netop skulderstropperne designet, så det hverken er generende, eller giver dig ømhed eller gener, selv om du sætter alle klodserne i stropperne på vesten. Det brede design med den tydelige forstærkning ovenpå, gør det nemt og ikke unødigt anstrengende at bære selv en fuld lastet vest.
Høj kvalitet til prisen
Selv om prisen på vesten ligger i den absolut høje ende af spektret, får du masser af praktisk anvendelighed og solid kvalitet for pengene. For vesten tilbyder stor fleksibilitet og høj vægtkapacitet, hvilket kan retfærdiggøre prisen for de virkelig seriøse træningsentusiaster.
Så vil du have en vægtvest, ”der du’r”, og kan holde selv til hårde træningspas, er det Tunturi Pro vægtvest, du skal vælge.
- Hurtig og nem at tage på
- Nem, præcis tilpasning med kraftigt velcrobånd
- Enkel vægtjustering med synlige stropper for og bag
- Brede og forstærkede skulderstropper
- God bevægelsesfrihed, selv med maksimal vægtbelastning.
- Synlige stropper til vægtklodser (gør også vesten ekstra sej at se på)
- Premium pris (men du får meget for pengene)
Perfekt til hjemmetræning
Nordic Fighter justerbar vægtvest
- Vægt: Få i versioner fra 1 til 5, 9, 13 og 17 kg
- Justérbar: Ja
- Materiale vest: Ikke angivet
- Materiale vægt: Støbejernsklodser på 1 kg stykket
Nordic Fighter justerbar vægtvest giver mulighed for at træne med fra 1 og op til 17 kg ekstra vægt fordelt på 1 kg klodser, som kan sættes i lommer fordelt jævnt over hele vesten. Og kan nemt justeres til den ønskede pasform og støtte med to store mavestropper med kraftige velcrospænder.
Spændvidden i vægten og den nemme brug gør Nordic Fighter justerbar vægtvest perfekt til hjemmetræning. Samtidig fås vesten også i versioner med en maksimalvægte på 5, 9, og 13 kg. Så har du ikke behov for at komme lige så højt op i vægt, kan du med fordel se nærmere på de lettere og også billigere alternativer.
Fra 1 til 17 kg i små, nemme trin
I praksis kan du træne med vesten helt uden vægte. Her støtter og sikrer vesten en god kropsholdning under træningen. Så du reducerer risikoen for mén og skader af din træning.
Derfra kan du justere vægten fra 0 til 17 kg i små, nemme trin ved hjælp af de 17 vægtklodser i støbejern på hvert 1 kg, som følger med den tungeste udgave af vesten. Tilsvarende kan du justere de andre modeller i henholdsvis 5, 9 og 13 trin med den samme type vægtklodser.
Mavestropper med krydslukning
Ved hjælp af de store, kraftige mavestropper med solid velcrolukning, kan du nemt og hurtigt justere vesten, så den passer perfekt til din træning. Stropperne er hæftet i hver sin side af vesten. Så den ene er fæstet i venstre side og lukker til højre rundt om kroppen. Og den anden kører den modsatte vej.
Det skaber en slags krydslukning, som sikrer en solid lukning, og søger for, at der ikke opstår ubalance i den måde, vesten sidder på.
Den perfekte vægtvest til hjemmetræning
Så uanset hvor ambitiøse mål du har for din hjemmetræning, kan du få en Nordic Fighter justerbar vægtvest i en vægtklasse, der passer til din målsætning. Det gør den ikke alene til et godt og praktisk valg. Den gør også prisen overkommelig i forhold til dine ambitioner.
- Hurtig og nem at tage på
- Nem og solid tilpasning med to kraftige mavebælter
- Vægtlommer jævnt fordelt over for- og bagside på vesten
- Kompakt design med masser af bevægelsesfrihed
- Præcis vægtjustering i trin på 1 kg
- Høj pris (men fås i lettere versioner til lavere priser)
Toorx justerbar vægtvest
- Vægt: Få i versioner med maxvægt på 10, 20 og 30 kg
- Justérbar: Ja
- Materiale vest: Ikke angivet
- Materiale vægt: Støbejernsklodser på 1 kg stykket
Toorx justerbar vægtvest er et andet godt bud på en vægtvest, der kan tilpasses løbende til din træning. Den fås i flere versioner med maksimalvægte på henholdsvis 10, 20 og 30 kg.
Nem vægtjustering med klodser og lommer
Toorx justerbar vægtvest tilbyder lige som de fleste andre vægtveste i gennemgangen her, at du kan justere vægten ved at komme støbejernsklodser i de lommer, som er fordelt jævnt over for- og bagsiden på vesten.
Hver klods vejer 1 kg. Det gør det nemt både at justere vægten meget præcist til dit behov. Og sikrer dig, at vægten er let at fordele jævnt, så du får en god balance, når du træner. Og giver ens belastning på skuldrene.
God pasform til alle kropstyper
Samtidig sikrer den justérbare mavestrop med kraftigt kliklukke en god pasform for alle kropstyper (one size fits all).
Derfor er du altid sikker på at få både den støtte og den bevægelsesfrihed du har brug for til dine øvelser. Og reducerer risikoen for skader på huden under træningen. Også selv om vægtvesten er det eneste, du har på overkroppen.
Solid og robust til gunstig pris
I det hele taget virker konstruktionen af vesten solid og robust, hvilket burde sikre dig, at vesten kan modstå intens brug over tid. Selv med maksimal belastning. Og med en gunstig pris er denne vest velegnet til hjemmetræning på grund af dens fleksibilitet, holdbarhed og komfort.
- Hurtig og nem at tage på
- Nem og solid tilpasning med kraftigt bælte med kliklås
- Vægtlommer jævnt fordelt på for- og bagside
- Kompakt design med god pasform og bevægelsesfrihed
- Præcis vægtjustering med vægtklodser i trin af 1 kg
- Kliklåsen giver ikke nær så præcis en tilpasning som velcro (men er sværere at rive op under hård træning)
Titan Life justerbar vægtvest
- Vægt: Få i versioner med maxvægt på 9,3, 13,2, 14 og 30 kg.
- Justérbar: Ja
- Materiale vest: Ikke oplyst
- Materiale vægt: Støbejernsklodser afvejet i enten kg eller lbs
Titan Life er en justerbar vægtvest, der fås med maksimalvægte på henholdsvis 9,3, 13,2, 14 og 30 kg. De lidt skæve maksimalvægte skyldes, at vægtklodserne i nogle af vestene vejes i pund (lbs).
Same, same – but different
På mange måder minder Titan Life’s justerbare vægtvest om alle de andre. Vægten kan justeres i forskellige trin, alt efter om du køber en version med vægtklodser i kg eller lbs. Og selve justeringen forgår ved, at du sætter vægtklodserne i stropper, der sidder foran og bag på vesten. Fordelt i det antal, som svarer til maksimalvægten på vesten.
En af de største forskelle ligger i lukket. Det foregår med en bred rem over maven med velcro, som du sætter ind i et stort metaløje i den ene side af vesten. Og lukker den over til den modsatte side. Altså sidder remmen fast i samme side, som åbningen på remmen.
Og så er der kvaliteten
Men den væsentligste forskel er følelsen af, at du får kvalitet for pengene. Og tilføjelsen af ”Tactical” til navnet på nogle af modellerne, giver et vink med en vognstang om, at Titan Life vægtvestene er skabt til hård træning af den slags, som elitesoldater og ditto sportsudøvere udfører.
Samtidig er designet mere rough på en eller anden måde. Du får lidt følelsen af skudsikker vest eller militær materieldepot-vest – hvilket måske kan inspirere dig til at gå ekstra hårdt til makronerne, når du træner.
Så har du store ambitioner med dine træningsmål, er det en Tital Life justerbar vægtvest, du skal købe dig.
- Hurtig og nem at tage på – skal bare over hovedet
- Let tilpasning med kraftigt bælte med velcrolukning
- Remme til vægtklodser jævnt fordelt på for- og bagside
- Enkelt design med god pasform og stor bevægelsesfrihed
- Lidt rough design (men det kan også inspirere til at yde en ekstra indsats)
Abilica WeightVest – justérbar vægtvest
- Vægt: Justerbar i 0,5 kg trin op til maksimalt 3 kg
- Justérbar: Ja
- Materiale vest: Tykt neopren
- Materiale vægt: Vægtposer med jernsand
Abilica har hele tre vægtveste med her i gennemgangen. Og den første her er en virkelig enkel og prisbillig version. Den hedder Abilica WeightVest og er perfekt til dig, som kun har brug for en beskeden vægtforøgelse i forbindelse til din træning.
Nem vægtjustering i trin på 0,5 kg
Maksimalvægten på Abilica WeightVest er 3 kg. Og vægten kan justeres i trin på 0,5 kg ved hjælp af små vægtposer med jernsand.
Vægtposerne kan fordeles i små lommer i vesten, der sidder jævnt fordelt over hele vesten – dog med flest på bagsiden.
Let tilpasning og lukning
Abilica WeightVest tilpasses til din kropsform og størrelse ved hjælp af to remme foran, der sidder som bælter henholdsvis for oven og for neden på vesten.
Længden på bæltet justeres ved hjælp af et klikspænde og en justerstrop i kraftigt, slidstærkt plastik. Sådan som det også kendes fra rygsække, bælte- og andre tasker.
Perfekt til træning med let vægtforøgelse
Det enkle, kompakte design, den nemme justering og lukning og den relativ beskedne vægtforøgelse gør Abilica WeightVest ideel til gå- og løbeture, samt til styrkeøvelser.
Vesten giver også ekstra støtte, og gør det nemmere at få en god balance og kropsholdning under din træning.
- Tages på som en helt almindelig vest
- Tilpasses med to bælter med kraftige kliklåse
- Lommer til vægtposer jævnt fordelt for og bag
- God til dig, som kun har behov for en lille ekstravægt
- Støtter og styrker kropsholdningen under træning
- Virker lidt spinkel (men skal jo også kun holde en lav vægt)
Abilica WeightVest Flexi
- Vægt: Justerbar i 1,25 kg trin op til maksimalt 10 kg
- Justérbar: Ja
- Materiale vest: Blød neopren
- Materiale vægt: Vægtposer med jernsand
Abilica WeightVest Flexi er gennemgangens anden justerbare vægtvest fra Abilica. Her er igen tale om en vægtvest, som bruger poser til jernsand til vægtjusteringen. Men i denne version kan du øge vægten op til 10 kg med 8 poser i trin på 1,25 kg pr. gang.
Gode justeringsmuligheder både i liv- og brystvidde
Abilica WeightVest Flexi er udstyret med to lukkestropper foran med kraftige kliklåse på. Det gør det nemt at justere både liv- og brystvidde helt præcist på vægtvesten.
Samtidig sikrer valget af sandsække, at du ikke bliver besværet i tilpasningen af den vægtforøgelse, du har valgt. Heller ikke selv om du har placeret sandsættene lige der, hvor bælterne sidder.
Genial til ekstra vægt på gå- og løbeturen
Abilica WeightVest Flexi virker til at være designet specifikt til dig, der har brug for en vægtvest til løb eller gang, som gør turen ekstra udfordrende ved at tilføje mere vægt.
Således er vægtvesten lavet af blød neopren, som giver en behagelig pasform, og ikke irriterer, når du går og løber. Og vesten er udstyret med reflekser både foran og bagpå, så du er sikker på at blive set selv i mørke.
En anden lille genial detalje er, at der sidder to lommer øverst i hver side foran, som ikke er beregnet til vægtposer. I stedet kan du bruge dem til at have nøgler, penge, energibarer, og hvad du nu ellers har brug for på turen.
Og så kan den vaskes i hånden, når du har taget vægtposerne ud af vesten.
Så leder du efter en enkelt, smart og praktisk vægtvest, som kan justeres pænt op i vægt, er Abilica WeightVest Flexi et fund – også til prisen.
- Tages på som en helt almindelig vest
- Tilpasses med to bælter med kraftige kliklåse
- Behagelig og perfekt støtte med nem tilpasning af liv- og brystvidde
- Lommer til vægtposer jævnt fordelt for og bag
- To ekstra lommer giver plads til nødvendige ting til turen
- Reflekser både foran og bagpå gør synlig, når du træner i nattemørket.
- Færre trin i vægtindstillingen (men ikke for få)
Abilica WeightVest Flexi Power
- Vægt: Justerbar i 0,5 kg trin fra 1 til 20 kg
- Justérbar: Ja
- Materiale vest: Polyester og neopren
- Materiale vægt: Vægtposer med jernsand
Abilica WeightVest Flexi Power er storesøsteren i Abilicas serie af justerbare vægtveste. Her får du mulighed for at tilføje ekstra 20 kg til din kropsvægt. Tilmed i hele 38 trin på hver 0,5 kg. Det sidste kilo kommer fra vestens egenvægt.
God til at øge din styrke med funktionelle træningsøvelser
Abilica WeightVest Flexi Power er skabt til dig, som gerne vil styrke din kerne- og anden muskulatur med funktionelle træningsøvelser som squats, pull-upos, push-ups og lunges.
Uanset hvad og hvor intenst du træner, er du sikret, at vesten sidder godt og solidt på din krop – og både støtter og giver den nødvendige bevægelsesfrihed.
Pasform og støtte justeres ved hjælp af to kraftige stropper med velcroluk, som lukkes rundt om maven. Stropperne er fæstet i hver side af vesten. Og lukkes til hver sin side – så du får en form for krydslukning, der sikrer dig den bedste støtte fra vesten.
22 lommer bagpå og 16 foran
De mange vægtposer på hvert 0,5 kg kan placeres i hele 22 lommer bagpå og 16 foran. Det gør det muligt at justere vægten ret præcis, uden at skabe en alt for stor skævfordeling til siderne. Samt kun at lægge en beskeden bagvægt på vesten, hvis du fylder samtlige lommer ud med poser med jernsand. Den kan dog ikke rigtigt mærkes i praksis, fordi rygmuskulaturen er kraftigere end musklerne foran.
Praktisk og vaskbar
Så leder du efter en justerbar vægtvest, hvor du kan justere vægten endnu mere præcist end de sædvanlige steps på 1 kg? Og vil du gerne have en vægtvest, der ikke ligner noget udstyr fra Frømandskorpset? Samt kan vaskes i hånden, når sandposerne er taget ud?
Så er Abilica WeightVest Flexi Power det oplagte valg – tilmed til en god pris.
- Tages på som en helt almindelig vest
- Tilpasses med to bælter med kraftig velcrolukning
- Lommer til vægtposer jævnt fordelt med 15 for og 22 bag
- Meget præcis vægtjustering i små, lette trin
- Blød og behagelig pasform uden hårde kanter
- Ser spinkel ud i designet (men er det bestemt ikke)
Reebok Weight Vest
- Vægt: Fås i 2 versioner med fast vægt på enten 5 eller 10 kg.
- Justérbar: Nej
- Materiale vest: Polyurethan og gummi
- Materiale vægt: Jernvægte syet ind i vesten
Reebok Weight Vest ligner noget hjemmetræningsudstyr fra en superheltefilm. Det skyldes det kække, rødt inderfor, og syningerne som holder de små jern- og stålplader fast i vesten, der giver vesten en fast vægt på enten 5 eller 10 kg. De (syningerne) giver vesten en charmerende form for six-pack look.
Ja, faktisk er vestens fulde navn Reebok Strength Series Weight Vest – så designets konnotationer er måske ikke helt så tilfældige endda.
En anden lille, sej detalje er de laserskårne ventilationshuller, som skaber en behagelig ventilation omkring kroppen. Og tillader den at ånde.
Nem og præcis tilpasning
Det seje look fuldendes af de to remme – en lige over brystet og en lige omkring livet – som du lukker vesten med. Og justerer pasformen af vesten med. Hver rem tilpasses og lukkes med en solid kliklås i kraftig plastik – som er med til at understrege superheltelooket.
Tilpasningen kan gøres meget præcis ved hjælp af plastikøjerne på remmene.
Altså kan du nemt tilpasse så vel støtte som bevægelsesfrihed på vesten, så den altid sidder lige præcis som du gerne vil have det.
Ingen justeringsmuligheder på vægten
Til gengæld kan vægten ikke justeres. Den ligger fast på enten de 5 eller 10 kg, som vesten fås i.
Omvendt er prisen faktisk ret fair og overkommelig – taget i betragtning, at vægtvesten her er den eneste i gennemgangen, som kommer fra et af de helt store brands inden for beklædning til sports- og fitnessfolk.
Så har du ikke brug for at justere vægten – og vil du gerne se lidt sejere ud, når du træner, er Reebok Weight Vest en oplagt mulighed.
- Lukkes med dobbeltspænde med solide kliklåse
- Strategisk placerede vægtpakker forbedrer balance og stabilitet
- Laserskårede ventilationshuller gør det nemmere for kroppen at ånde
- Vestens lukkede vægtposer giver en mere naturlig kropsfølelse
- Hjælper med at støtte musklerne og øge udholdenheden ved cardio
- One-size med stor spændvidde
- Vægten kan ikke justeres (men det er heller ikke altid nødvendigt)
Sådan vælger du den rigtige vægtvest
Når du skal vælge en vest med vægt som hjemmetræningsudstyr til din træning – hvad end det er for en træning, du dyrker derhjemme – handler det især om, hvor stor vægtforøgelse vægtvesten kan give dig. Og hvorvidt du har brug for at kunne justere på den vægt i takt med, at du kommer i bedre og bedre form.
Derudover vil du gerne have en vest, der sidder fast, uden at sidde i vejen, når du træner. Altså giver dig den nødvendige bevægelsesfrihed, samtidig med at vesten ikke sidder for løst. Og måske også støtter dig, og giver dig en bedre balance.
Endelig vil du også gerne have en vægtvest, der er behagelig at have på. Og som tillader kroppen at ånde, og leder fugten væk. Så du ikke føler dig som en dåse sardiner i vand, når du forsøger at yde dit ypperste under træningen.
Hvilke parametre skal du holde øje med, når du vælger vægtvest?
Skal vi dykke lidt mere ned i detaljerne, er det især disse parametre, du bør være opmærksom på for at sikre, at du får den bedste vægtvest til din hjemmetræning:
- Vægtkapacitet: Hvor tung en vægtvest har du brug for – nu og på sigt? Vælg en vest med en passende maksimal vægtkapacitet, der passer til dine træningsmål og det styrkeniveau, du ønsker at opnå.
- Vægtjustering: Har du løbende brug for, at vægtvesten bliver tungere? Så skal du vælge en justerbar vægtvest. Den giver dig mulighed for, løbende at justere vægten i vesten efter dit træningsniveau og mål. Så kan du nemt øge intensiteten af din træning over tid.
- Vægtfordeling: Vægten skal være jævnt fordelt for at undgå ubalance og ubehag. Tjek hvordan vægten tilføjes til vesten. Er det lommer eller stropper? Og hvordan disse er fordelt på vesten. Både for og bag på – samt fordelingen af lommerne på den enkelte side. For det skal være nemt for dig at fordele vægtforøgelsen symmetrisk, så du hele tiden er i balance.
- Komfort og pasform: Vesten skal sidde godt og være komfortabel at have på under træning. Så tjek vestens justerbare stropper, hvordan de lukkes, og hvor solid lukningen virker. Tjek også eventuelt for og polstring. Sikrer det, at vesten ikke gnider mod huden under træningen? Og er der syninger og samlinger, som du kan risikere ”gnaver”, når du træner?
- Materiale: Vælg en vest lavet af holdbart og åndbart materiale. Det sikrer dels, at vesten kan modstå slid og holder til din træning. Samt at kropsvarme og eventuelt sved bliver ledt væk fra kroppen under træningen, så du har en dejlig, behagelig kølig og tør fornemmelse. Selv ved intensiv træning.
- Bevægelsesfrihed: Vesten skal tillade fuld bevægelighed under din træning. Så den ikke begrænser eller irriterer dig. Husk at tænke alle træningssituationer igennem. F.eks. hvis du planlægger at bruge den til flere forskellige typer træning som eksempelvis løb, styrketræning eller funktionelle træningsøvelser.
- Lukkemekanisme: Tjek hvilken type lukningsmekanisme vesten har. Velcro, spænder, stropper eller lynlåse skal være lette at justere og sikre, at vesten sidder tæt under træning. Og kunne holde til det pres, de får under din træning.
- Brugsspecifikke funktioner: Hvis du har specifikke træningsbehov, kan det være nyttigt at kigge efter veste med ekstra funktioner, som f.eks. lommer til opbevaring af nøgler og energibarer, reflekser til udendørs træning, eller vandafvisende egenskaber, så du også kan træne udendørs i regnvejr.
Holder du de forskellige vægtveste, som du undersøger, op mod disse parametre, er du sikker på, at du kommer hele vejen rundt om de behov, som vægtvesten skal dække hos dig. Og at du ikke overser en detalje, som ender med at være irriterende – og ødelægger glæden og effekten af vægtvesten for dig.
For nemheds og overskuelighedens skyld, har vi samlet en tjekliste her, du kan gå frem efter, når du vurderer de enkelte veste:
Parameter | Anbefaling | |
Vægtkapacitet | Hvilken maksimalvægt forventer du, der passer til dine træningsmål og det styrkeniveau, du ønsker at opnå? | ☐ |
Vægtjustering | Har du behov for løbende at justere vægten? I hvor store trin ad gangen? | ☐ |
Vægtfordeling | Hvordan er vægten fordelt i vesten? Hvor mange stropper/lommer er der for og bag? Er stopper/lommer fordelt jævnt på begge sider? | ☐ |
Komfort og pasform | Hvordan lukkes de justerbare stropper? Hvor solid virker lukningen? Hvilket for eller hvilken polstring har vesten? | ☐ |
Materiale | Er materialet holdbart? Er materialet åndbart? | ☐ |
Bevægelsesfrihed | Hvor stramt/løst kan du justere vesten? Er der tydelige samlinger eller syninger, der risikerer at genere dig? | ☐ |
Lukkemekanisme | Hvilken type lukningsmekanisme har vesten? Virker lukkemekanismen solid – selv under hård træning? | ☐ |
Brugsspecifikke funktioner | Har du brug for: · Lommer til opbevaring? · Reflekser på vesten? · Stropper til LED-lygter? · Vandafvisningen yderside? | ☐ |
Hvorfor er en justerbar vægtvest en god ide?
På de fleste vægtveste kan du justere vægten efter dit træningsniveau, og det mål du har sat dig for træningen. Altså ”vokser du ikke ud af ” vægtvesten, bare fordi du kommer i bedre form. Så ved at vælge en justerbar vægtvest, fremtidssikrer du så at sige din investering.
Selve justeringen af vægten foregår ved, at du tilføjer eller fjerner små vægtblokke eller sandsække i nogle særlige lommer eller stropper på vesten. Så den enten bliver tungere eller lettere.
Derudover sikrer vestens egenvægt typisk, at vesten i sig selv giver en vægtforøgelse på 1 kilo.
Lommer giver erfaringsvist den sikreste fastholdelse af vægtforøgelsen. Med stropper risikerer du, at vægtforøgelsen falder ud, hvis du træner virkelig ekstremt voldsomt under dine træningspas.
Er det altid en god ide med en justérbar vægtvest?
Til gengæld er det ikke altid, du har brug for at kunne forøge vægten på vesten. Er det tilfældet, køber du en vægtvest med fast vægt. Den har typisk vægten syet ind i foret. Derfor er fastvægtveste oftest pænere og mere harmoniske i designet. Og knapt så rough og ”combat-agtige” at se på.
Omvendt kan du jo godt købe en justerbar vægtvest alligevel. Enten fordi du måske synes de ser mere seje ud med deres ”skudsikker vest look”. Eller fordi du vil sikre dig, at du har muligheden for at justere på vægten, hvis du skulle få brug for det i din træning på et senere tidspunkt.
Hvordan træner du med en vægtvest?
Du kan med fordel bruge en vægtvest til stort set alle former for hjemmetræning. Hvilke fordele vesten giver, og hvordan du bruger den, kan dog være meget forskelligt, alt efter hvilke øvelser du anvender vesten til:
Træningstype | Effekten af vægtvesten | Anvendelse af vægtvesten |
Løb | Øger konditionen og styrken i benene | Bær vægtvesten, mens du løber. Start med korte distancer, og forøg gradvist både distancen og vægten. |
Gang | Forbedrer udholdenhed og forøger kalorieforbrændingen | Bær vægtvesten, mens du går, især på længere ture eller i kuperet terræn |
Trappegang | Styrker benene, og forbedrer konditionen | Gå op og ned ad trapper med vægtvesten på for at øge belastningen på benmusklerne. |
Squats | Øger belastningen på benene og styrker muskulaturen i ballerne (gluteus maximus) | Udfør squats med vægtvesten på for at øge vægtbelastningen under øvelsen |
Lunges | Forbedrer balancen og styrker benmuskulaturen | Lav lunges med vægtvesten på for at give ekstra vægt |
Push-Ups | Øger sværhedsgraden og styrker muskulaturen i overkroppen | Bær vægtvesten, mens du laver push-ups |
Pull-Ups | Gør øvelsen mere udfordrende og øger effekten | Brug vægtvesten til at øge vægten i forbindelse med, at du laver pull-ups |
Burpees | Øger intensiteten af din helkropstræning | Udfør helkropstræningen med vægtvesten på, for at gøre det mere udfordrende at f.eks. hoppe. |
Mountain Climbers | Forøger intensiteten og styrker kernemuskulaturen i forbindelse med de bjergbestiger-agtige øvelser | Bær vægtvesten for at gøre øvelserne mere udfordrende – og udfordre din balance under øvelserne. |
HIIT | Maksimerer din kalorieforbrænding og forbedrer effekten af træningen – og dermed din kondition | Inkluder vægtvesten i dine HIIT-intervaller for yderligere udfordring og belastning. |
Cirkeltræning | Øger træningens intensitet og effektivitet | Inkluder vægtvestøvelser i dine cirkeltræningsrutiner. |
Hvordan kommer du i gang med at træne med vægtvest?
Umiddelbart virker det jo let og ligetil at komme i gang med at træne med en vægtvest. Det er jo bare at tage vægtvesten på – og afsted.
Men går du forkert eller for hurtigt frem, risikerer du, at du får mén og måske ligefrem skader af træningen. Eller generelt får en så dårlig oplevelse med træningen, at du fortryder købet af din vægtvest.
Derfor er det en god ide, at du følger en fremgangsmåde – alt efter hvilken træningsform du skal bruge vesten til – som ser nogenlunde sådan her ud:
- Start let: Begynd med en vægt, som er komfortabel for dig. Ja, helst lidt for let. For nybegyndere kan 2-5 kg være passende. På den måde kan du bedre fornemme, hvordan det føles at træne med vesten på. Samt hvilke udfordringer og hvilken effekt vesten giver.
- Opvarmning: Start altid med en god opvarmning, for at forberede dine muskler og led. Og udforske vægtvestens bevægelser, og hvordan den støtter dig. Lav f.eks. nogle dynamiske strækøvelser eller noget let cardio-træning i 5-10 minutter.
- Justér vesten: Undervejs i opvarmningen kan du løbende justere og rette på vægtvesten, så den sidder tæt og komfortabelt. Den skal være fastgjort godt, så den ikke bevæger sig under træningen. Men samtidig ikke begrænser din bevægelsesfrihed.
- Gå i gang med dit træningspas: Gå nu i gang med din egentlige træningsrutine med vægtvesten på. De første gange skal du forvente, at du løbende skal foretage småjusteringer på vægtvesten, så den sidder mere behageligt, og ikke føles i vejen for din træning. Typisk skal du give det et par træningspas eller tre, før du opnår optimal effekt af vægtvesten. Først når du glemmer, at du har den på, sidder vesten korrekt.
- Lyt til din krop: Stop træningen, hvis du føler smerte eller ubehag, og tilpas vesten, så generne forsvinder. Eller søg råd og vejledning hos andre, som har mere erfaring i at træne med vægtveste på.
- Husk strækøvelserne: De første gange du træner med vægtvesten, er det ekstra vigtigt, at du får afsluttet din træning med lette strækøvelser. Og i det hele taget kommer ned i tempo igen. Ellers risikerer du mén fra den øgede vægt under træningen.
- Øg vægten med omtanke: Tilsvarende bør du mærke efter og være forberedt på, at du risikerer flere eftervirkninger af din træning, hver gang du øger vægten. Så forøg vægten gradvis frem for at pøse flere kilo på ad gangen.
Følger du denne fremgangsmåde – og hele tiden er opmærksom på, hvordan vægtvesten føles at have på, og hvad den gør ved din træning – får du de bedste betingelser for at få succes med din træning med en vest med vægt på.
Find den rigtige vægtvest – og få større effekt af din træning
Nu skulle du gerne have fået en bedre idé om, hvordan du træner med en vægtvest. Og hvilke fordele du kan få ud af det. Samt hvordan du kommer bedst muligt i gang med vægtvesttræning.
Så nu mangler du bare at finde den rigtige vægtvest til dit træningsbehov.
Start med at tjekke de vægtveste, vi har udvalgt i gennemgangen ovenfor. Og når du har fundet den helt rigtige model, klikker du dig direkte videre til den webshop, som har den bedste pris på vesten.
Samtidig er du sikker på at få en god og sikker handel – og en kundeoplevelse i absolut topklasse. For alle de webshops vi henviser til, er nøje udvalgt efter, hvor god score de har på TrustPilot. Og vores indtryk af de kundeanmeldelser, vi har læst.
Så rul op til gennemgangen, find din nye vægtvest, og få større effekt af din hjemmetræning.
Bedøm guiden
Klik på en stjerne