
Vores anbefaling
Gå direkte til den her »

Bedste budgetvenlige valg
Gå direkte til den her »

Vores premium valg
Gå direkte til den her »

Perfekt til hjemmetræning
Gå direkte til den her »
Indholdsfortegnelse
5 kg håndvægte er et alsidigt træningsredskab, der bør indgå i ethvert seriøst arsenal af hjemmetræningsudstyr. De kan bruges til alt lige fra styrketræning for overkroppen og armene over højintensitetstræning og til genoptræning. I denne artikel gennemgår vi de bedste 5 kg håndvægte på markedet netop nu, og kommer med gode råd til både indkøb, og hvordan du bruger dine 5 kg håndvægte til hjemmetræning.
Et lille udvalg af håndvægte har altid stået højt på listen, når der skal købes hjemmetræningsudstyr. For dels er håndvægte et alsidigt træningsredskab. Og dels er de nemme at stuve afvejen i et skab eller under sengen, når du ikke bruger dem.
5 kg håndvægte er det populære valg
Her er særligt 5 kg håndvægte populære blandt de mere seriøse hjemmetræningsentusiaster. Fordi deres vægt giver en perfekt balance mellem alsidighed, sikkerhed og effektivitet.
Så skal du tænke langsigtet, er håndvægte på 5 kg et must-have i dit håndvægtsæt. Fordi de både giver mening for dig, som er nybegynder. Og bliver ved at kunne udfordre dig, selv om du er kommet i bedre form – eller har fået større muskler – når du udfører træningsøvelser med mange gentagelser. F.eks. ved udholdenheds- eller funktionel træning.
Sådan finder du de bedste 5 kg håndvægte netop nu
Selv om 5 kg er og bliver 5 kg, er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter af håndvægte har udformet deres 5 kg håndvægte. For både form, overfladebehandling og håndtag har stor betydning, når du skal vælge håndvægte.
Vi har tjekket markedet ud, og i denne håndvægte på 5 kg test guide får du:
- Et overblik over de bedste 5 kg håndvægte på markedet netop nu med vores anbefalinger.
- En indkøbsguide, som hjælper dig til at finde præcis de håndvægte på 5 kg, der passer til din træning.
- En introduktion til, hvordan du kommer i gang med at bruge dine nye 5 kg håndvægte i din hjemmetræning.
Så lad os tage et kig på de mange populære modeller, der er på markedet, og finde frem til hvilke håndvægte, der er de mest anbefalelsesværdige i udvalgte danske webshops med høj score på TrustPilot og masser af positive kundeanmeldelser:
Vores anbefaling
Abilica Hex Dumbbell 5 kg
- Form: Sekskantede
- Farve: Sort med sølvfarvet håndtag
- Grebstype: Metal med riflet overflade
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Gummi
- Vægtmateriale: Metal

Abilica Hex Dumbbell 5 kg er et 5 kilos håndvægtsæt med et design, der giver vægtene en lidt mere hardcore attitude. For med det riflede, sølvfarvede, ergonomiske metalgreb og de formstøbte, gummibelagte heksagonformede vægtkugler i sort ligner Abilica Hex Dumbbell 5 kg en jægersoldat i sin udstråling sammenlignet med de andre 5 kg håndvægte i gennemgangen.
Og alene det look skal nok få dig til at tage et par ekstra løft med vægtene – af ren og skær respekt.
Gummibelægning beskytter underlaget og forlænger levetiden
En vigtig faktor for Abilica Hex Dumbbells attitude er den sorte gummibelægning. Den er der ikke for et syns skyld. Den beskytter også underlaget, der hvor du står og træner.
Samtidig forlænger gummibelægningen levetiden på håndvægten, fordi selve vægtklodserne af metal ikke bliver eksponeret for sved under træningen. Eller bliver ridset af kontakt med underlaget. Eller får slået en flig af, hvis du taber håndvægten på et hårdt underlag.
Sejt håndtag sikrer et godt greb
Det sølvfarvede håndtag med tydelige rifler sikrer – udover et sejt udtryk – også, at du kan få et solidt greb om vægten. Også selv om hænderne er blevet svedige og fingermusklerne presset af adskillige gentagelser – måske endda i høj hastighed.
Samtidig sørger den ergonomiske formgivning for, at du ikke skal bruge unødigt mange kræfter på har holde på håndvægten under dit træningspas.
Håndtagets bredde er rigeligt bredt til selv store, muskuløse hænder – uden at være for bredt til dig, der ikke har så store hænder.
Fås i flere vægte
Vælger du Abilica Hex Dumbbell 5 kg håndvægte, kan du samtidig glæde dig over, at du kan få Abilica Hex Dumbbell håndvægte i mange forskellige vægtklasser lige fra 1 til 60 kg. Fra 1-10 kg fås vægtene i spring på 1 kg. Og fra 12,5 kg og op til 60 kg fås de i spring på 2,5 kg.
Alle i samme seje ”jægersoldat”-design.
Så vil du have en samling håndvægte i et råt og ”præstationsfremmende” udseende, er Abilica Hex Dumbbell 5 kg det oplagte førstevalg til din hjemmetræning.
- Et sejt design, som giver dig lyst til at udfordre dig selv.
- Praktisk gummioverflade beskytter underlag og vægtklodser.
- Fås i flere vægte, så du kan få samme seje look på alle dine håndvægte.
- Vi kunne simpelthen ikke finde nogen.
Bedste budgetvenlige valg
Odin Vinyl Hex Håndvægt 5 kg
- Form: Sekskantet
- Farve: Mørkeblå
- Grebstype: Vinyl uden mønster
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Vinyl
- Vægtmateriale: Støbejern (?)

Odin Vinyl Hex Håndvægt 5 kg er en håndvægt lavet af støbejern med en udvendig vinylbeklædning i en meget mørkeblå farve.
Det giver dig en 5 kg håndvægt til hjemmetræning, der er virkelig slidstærk, og hverken ridser eller beskadiger underlaget, eller larmer på samme måde, som håndvægte uden nogen belægning kan gøre det.
Ligner en metalvægt
Odin Vinyl Hex Håndvægt 5 kg har en blålig, metallignede farve, som kombineret med den glatte overflade på vinylen giver vægten et mere metalagtigt udseende.
Det giver et sejt look, som gør, at du ser godt ud, når du træner med vægten.
Samtidig giver vinyloverfladen en mere behagelig overflade at røre ved og holde om. For vinylen bliver hurtigere varm at holde på i forhold til en håndvægt i metal.
Til gengæld bliver den også glat at holde på, hvis du får fugtige hænder. Og da Odin Vinyl Hex Håndvægt 5 kg ikke har et riflet eller på anden måde mønstret håndtag, er der større risiko for, at du mister grebet om vægten.
En del af en serie
Vægten på Odin Vinyl Hex Håndvægt 5 kg fremgår tydeligt af den påtrykte vægt på enderne af håndvægten. Det gør det nemt at vælge den rigtige vægt, hvis du har købt flere Odin Vinyl Hex håndvægte i forskellige vægtklasser.
For Odin Vinyl Hex håndvægt-serien kan fås i vægte fra 1 til 5 kg. Og fås også i en serie med neopren-overflade.
Så vil du have en 5 kg håndvægt som både ser lige så sej ud som en håndvægt af metal, er mere behagelig at holde om, og ikke lænser dig for et større beløb, er Odin Vinyl Hex Håndvægt 5 kg det rigtige valg til dig.
- Slidstærk overfalde, der er lige så holdbart som metal.
- Larmer ikke nær så meget på underlaget som metalvægte.
- Ridser ikke og har lille risiko for at beskadige underlaget.
- Vinyloverfladen på håndtaget glider nemt, hvis du har svedige hænder
Bedste premium valg
MX Select MX55 Justerbare Håndvægte
- Form: Sekskantede med rundede kanter
- Farve: Sort
- Grebstype: Metalstang med antibakterielt greb
- Justérbar: Ja, i trin på 2,25 kg
- Overflademateriale: Antibakterielt
- Vægtmateriale: Ikke oplyst

MX Select MX55 Justerbare Håndvægte 2 stk. pakke er et sæt justerbare håndvægte, der starter ved 4,5 kg og kører på i spring af 2,25 kg op til 25 kg. Altså får du om ikke en 5 kg håndvægt, men en udgangsvægt i vægtsættet, der er tilpas tæt på, til at de manglende 500 gram næppe kommer til at spille den store rolle.
Antibakteriel overflade
Som noget helt særligt er MX Select MX55 sættet belagt med et lækkert, antibakterielt materiale, som både er behageligt at røre ved, og med garanti ikke giver dig nogle bakterielle infektioner. Eller kan overføre bakteriel smitte fra andre.
Det gør vægtsættet velegnet til brug i et træningscenter. Men er du seriøs med din træning, og vil du gerne have et sæt håndvægte, som ser både flotte og seje ud og samtidig er noget af det bedste, du kan købe for penge på markedet netop nu, er MX Select MX55 vægtsættet det indlysende valg.
Inklusiv holder til vægtsættet
MX Select MX55 Justerbare Håndvægte kommer med en holder – kaldet en stand – som både gør det nemmere at justere vægten på hver håndvægt. Og kan holde de vægtskiver, der ikke er i brug, mens du træner.
Vil du gerne have det justerbare håndvægtsæt lidt op i højden, kan du tilkøbe en højere stand på 78 cm, som vægtsættet kan stå på.
Smart vægtjustering
Selve justeringen af vægten på håndvægten foregår ved, at du drejer en gul skive på håndtaget hen på den ønskede antal vægtskiver.
Derefter klikker du på en sort knap på den modsatte side af den gule skive. Og vupti. Så er det kun det valgte antal vægtskiver, der følger med, når du løfter håndvægten.
Det virker næsten magisk – og er utroligt praktisk, fordi du ikke skal bakse med vægtskiverne, hver gang du skal ændre vægten på håndvægtene.
Så vil du både have flot design, antibakterielle egenskaber og nem indstilling af ”arbejdsvægten” på de to håndvægte i sættet, er det MX Select MX55 Justerbare Håndvægte, du skal investere i.
- Antibakterielt overflademateriale som samtidig er behageligt at røre ved.
- Nem justering af vægten på hver af de 2 medfølgelige justerbare håndvægte.
- Medfølgende holder (stand), som også kan fås i en højere model på 78 cm.
- De rundede kanter på de sekskantede vægtskiver gør det muligt for vægtene at rulle lidt, når de ikke står i holderen.
- Den antibakterielle overflade kan godt blive en smule glat, når først du får svedige hænder
- Prisen er absolut i den høje ende – men se det som en investering i din træning
Perfekt til hjemmetræning
Abilica Hex DumbBell 5 kg i neopren
- Form: Sekskantet
- Farve: Lysegrå
- Grebstype: Neopren
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Neopren
- Vægtmateriale: Jern

Abilica Hex DumbBell 5 kg er en håndvægt i støbejern belagt med neopren, og med tydelig vægtangivelse på enderne af håndvægten.
Det giver dig en 5 kg håndvægt med en overflade, der er behagelig at holde på. Og som reducerer risikoen for ridser eller mærker på underlaget – medmindre du ved et uheld taber vægten fra en højde, der ligger fra over knæene.
Prisgunstig all-round håndvægt
Med Abilica Hex DumbBell 5 kg kan du få et sæt håndvægte til din hjemmetræning til under 500 kroner, som både ser flotte ud, giver et godt greb – medmindre dine hænder bliver meget svedige – og fås i en serie med håndvægte på mellem 1 og 10 kg i spring på 1 kg stykket.
Så har du brug for flere håndvægte til dit træningspas, kan du få en samling, der er både pænt og harmonisk at se på. Det gør dit hjemmetræningscenter flottere og får det til at virke mere professionelt.
Derfor: Vil du have en prisgunstig 5 kg håndvægt uden de store dikkedarer, er Abilica Hex DumbBell 5 kg et godt valg af håndvægte til din hjemmetræning.
- Prisgunstig i et neutralt og pænt design.
- Neoprenoverflade giver et behageligt greb og mindsker risikoen for at beskadige underlaget.
- Passer i design, materiale og farve til de øvrige håndvægte i Abilica Hex DumbBell-serien.
- Sværere at holde på, hvis du har svedige hænder.
- Det neutrale design gør håndvægten lidt uinteressant at se på.
Lifemaxx PU Håndvægt 5 kg
- Form: Firkantet med to flade og to runde sider
- Farve: Mørkegrå
- Grebstype: Stålhåndtag med riflet overflade
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Polyuretan
- Vægtmateriale: Stål

Lifemaxx PU Håndvægt 5 kg er en håndvægt i et lidt mere ekstraordinært design end gennemsnittet af de håndvægte, vi har omtalt i gennemgangen her. Men her er ikke tale om et råt design – ligesom med den håndvægt, der er vores anbefaling. Nej, her er tale om elegance og stil.
Polyuretan-belagt håndvægt med en kerne af stål
Lifemaxx PU Håndvægt 5 kg har vægtskiver med en kerne af stål, der er betrukket med polyuretan (PU). Det giver dig en håndvægt, som ikke så let beskadiger underlaget – også selv om du taber den fra knæhøjde.
Samtidig risikerer du ikke, at dine vægte kommer til at se slidte og brugte ud efter kort tids brug. For polyuretan-belægningen er slidstærk, og holder både farve og ”glød” – selv ved længerevarende intens brug.
Stålet giver et godt greb og en kompakt håndvægt
Det riflede metalhåndtag sikrer dig et godt og solidt greb om håndvægten. Også selv om du begynder at svede om hænderne, fordi du kører et HIIT-træningspas med højt tempo på f.eks. dine squats.
Derudover giver stålkernen i Lifemaxx PU Håndvægt 5 kg en mere kompakt vægt end tilsvarende 5 kg håndvægte med en kerne af støbejern. Eller sand – eller andet løst fyld.
Det gør det lettere at finde plads til at opbevare vægten. Og skal det være ekstra stilfuldt kan du købe flere Lifemaxx PU håndvægte i forskellige vægte, som du kan ”stable” på det særlige opbevaringstårn, du kan tilkøbe til vægtserien (som går fra 1 til 60 kg).
Det virker ikke bare imponerende at have stående i dit hjemmetræningscenter. Det giver dig lyst til at træne mere – så du kan få prøvet alle dine vægte i tårnet.
- Stålkernen giver dig en mere kompakt håndvægt, der fylder mindre.
- Polyuretan-overfladen er ekstra slidstærk, så håndvægtene bliver ved med at være pæne.
- Polyuretan-overfladen beskytter både underlaget og selve vægten mod ridser og slagmærker.
- På grund af de to runde sider på hver vægtskive, kan håndvægten godt rulle en lille smule.
ASG Neoprene Håndvægte – 2 x 5 kg
- Form: Sekskantede
- Farve: Sort
- Grebstype: Neopren
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Neopren
- Vægtmateriale: Ikke oplyst

ASG Neoprene Håndvægte – 2 x 5 kg er et sæt håndvægte med en skridsikker neoprenbelægning, som giver et solidt greb om håndvægtene – også selv om du kører med virkelig højintense træningsøvelser i dine træningspas derhjemme.
Neopren – smart, stabilt og rengøringsvenligt
Neoprenbelægningen giver ikke alene et solidt greb – også selv om du sveder en lille smule om hænderne. Det gør også ASG Neoprene håndvægtene mere interessante at se på, fordi de får et lidt mere smedejernslignende udseende end vægte med vinyl- eller gummioverbelægning på overfladen.
Derudover er neoprenoverfladen utrolig let at rengøre. Det sikrer, at dine håndvægte altid ser og følges hygiejniske – både når du bruger dem, og når de står fremme i dit hjemmetræningscenter.
Endelig beskytter det både vægtmaterialet – som ikke er oplyst – og underlaget mod ridser og andre skader, hvor du får tabt vægtene. Eller ”sat dem ned” fra lidt stor højde.
Så vil du have et sæt non-nonsens håndvægte, som ser godt ud, og giver et godt greb om håndvægtene under træningen, skal du vælge ASG Neoprene Håndvægte – 2 x 5 kg. BEMÆRK: Du får TO håndvægte til prisen.
- Giver håndvægtene et sejt, smedejernsagtigt udseende.
- Neoprenoverfladen giver et godt greb under træningen.
- Neoprenbelægningen beskytter både vægt og underlag.
- Sveder du meget under træningen, bliver vægtene mere glatte at holde på.
- Nogen vil nok kalde udseendet på neoprenvægtene ret uinteressant.
LMX. Vinyl Håndvægtsæt 5 kg Black
- Form: Sekskantet
- Farve: Sort med højglans-look
- Grebstype: Vinyl
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Vinyl
- Vægtmateriale: Uoplyst

LMX. Vinyl Håndvægtsæt 5 kg Black er 5 kg håndvægten i LMX.’s serie af vinylhåndvægte, som fås i vægte fra 0,5 og op til 5 kg. Samt i en større version på 7 kg. Og lad os bare sige det sådan: Håndvægtene med lavere vægt end den sorte 5 kg håndvægt fås i betydeligt mere opsigtsvækkende farver.
Alle håndvægte i LMX. Vinyl-serien sælges sætvis. Altså får du to 5 kg håndvægte for prisen – og en kulørt samling af håndvægte, hvis du vælger at udvide sortimentet med andre af vægtene i serien.
Vinylbetrukne håndvægte
Vinylbelægningen på LMX. Vinyl Håndvægtsæt 5 kg Black beskytter både selve håndvægten og underlaget mod at blive ridset eller beskadiget, hvis du skulle tabe håndvægtene under træningen.
Samtidig får du en overflade, der er mere behagelig og hurtigere føles varm at røre ved i forhold til f.eks. en stål- eller jernoverflade.
Til gengæld bliver håndvægtene også glattere, hvis du begynder at svede i håndfladerne. Fordi håndtaget ikke er mønstret på samme måde som mange af håndvægtene i stål eller metal.
Velegnet til genoptræning og fysioterapi
Udover at blive brugt som vægtbelastning ved HIIT- og andre træningsformer, er LMX. Vinyl Håndvægtsæt 5 kg Black og de andre vægte i serien nok mest velegnet til fysioterapeutiske øvelser – eller til genoptræning efter en skade.
Så har du brug for et sæt solide og farvestrålende håndvægte, er LMX. Vinyl Håndvægtsæt 5 kg Black eller en af de andre modeller et godt valg til dit hjemmetræningscenter.
- Praktiske og holdbare håndvægte i vinyl, der egner sig godt til hjemmetræning.
- Tydelig vægtangivelse – og forskellige farver på alle vægtene i LMX. vinyl-serien – gør det let at finde den rigtige vægt til din øvelse (hvis du har flere).
- Vinyloverfladen beskytter både vægte og underlag mod ridser og andre skader.
- Det skinnende, højglansagtige look på de sorte vægte virker lidt legetøjsagtigt på nogen.
- Vinyl bliver hurtigt glat at holde på, når du først bliver svedig i håndfladerne.
Lifemaxx Fast Håndvægt 5 kg
- Form: Rund
- Farve: Sort
- Grebstype: Krombelagt metalstang
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Gummi
- Vægtmateriale: Støbejern

Lifemaxx Fast Håndvægt 5 kg er en håndvægt i et flot og stilfuldt design med brede, gummibelagte vægtskiver i støbejern og et solidt krombelagt håndtag med let, riflet overflade i midten.
Runde vægtskiver er mere holdbare
I modsætning til stort set alle de andre håndvægte i gennemgangen, er vægtskiverne på Lifemaxx Fast Håndvægt 5 kg helt runde. Det giver dig en håndvægt, som ikke har de samme kanter og skarpe hjørner som fir- og sekskantede håndvægte – og er mere slidstærk og modstandsdygtig overfor slag.
Til gengæld må du så leve med, at håndvægten kan give sig til at rulle, hvis du lægger den på et underlag, der skråner til én af siderne. Eller får puffet til vægten.
Bredere vægtskiver giver et tungere udseende
En anden forskel på Lifemaxx Fast Håndvægt 5 kg og de andre vægte i serien er, at vægtskiverne er bredere. Det er igen med til at nedsætte risikoen for skader, da håndvægten har en bredere flade at lande på.
Samtidig giver de håndvægten et mere kompakt og samtidig tungere udseende, simpelthen fordi skiverne er bredere at se på. Derved kommer det til at se ud som om, du kan jonglere rundt med håndvægte, der er væsentligt lettere, end de ser ud til. Og det skal jo nok kunne imponere en eller anden. Måske endda dig selv.
En del af en serie af håndvægte
Ligesom mange andre håndvægte i gennemgangen er Lifemaxx Fast Håndvægt 5 kg en del af en serie af håndvægte, som strækker sig fra 1 til 50 kg. Vægtene op til 10 kg fås i spring på 1 kg. Og over 10 kg kan du få håndvægtene i spring på 2 kg.
Alle med det samme, lige krombelagte håndtag i samme længde – og brede vægtskiver, som virkelig ser ud til at veje noget.
Så vil du have en ekstra stilfuld håndvægt, som får dig til at se mere sej ud, skal du købe et sæt Lifemaxx Fast Håndvægt 5 kg vægte til din træning.
- Ekstra brede vægtskiver får håndvægten til at se tungere ud, end den er.
- Praktisk gummibelægning beskytter både vægtskiver og underlag mod skader.
- Fuldriflet, krombelagt håndtag i metal giver dig et solidt greb om vægten.
- Det runde design på vægtskiverne øger risikoen for, at håndvægten ruller, når den ligger på gulvet.
Lifemaxx Håndvægt 5 kg
- Form: Rund
- Farve: Sort
- Grebstype: Fuldriflet, krombelagt metalstang
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Gummi
- Vægtmateriale: Støbejern (?)

Lifemaxx Håndvægt 5 kg er en håndvægt i det helt klassiske design med vægtskiver – sådan som du kender det fra vægtstænger til vægtløft. Det giver det samme rå udseende som disse – bare ”nedfotograferet” til håndstørrelse.
Derfor kaldes denne type håndvægte også for ”pro-style”.
Ligesom vægtstænger til vægtløft er håndvægten opbygget omkring selve håndtaget. Selve håndtaget – stangen – har en fuldriflet overflade, som sikrer et solidt greb. Også selv om du bliver svedig i hænderne af din træning. Og så er den helt lige og lige tyk over det hele. Det giver dig de bedste muligheder for at variere dit greb om håndvægten under træningen.
Gummibelagte vægtskiver
Vægtskiverne – som der er én af i hver side af ”vægtstangen” på Lifemaxx Håndvægt 5 kg – er helt runde og overtrukket med gummi. Selve vægtmaterialet er ikke oplyst, men vi gætter på, at der er tale om støbejern. Ligesom de Lifemaxx Fast håndvægte vi har omtalt andet steds i gennemgangen.
Altså får du her de samme fordele som større robusthed og mindre risiko for at beskadige både vægtskiver og underlag, fordi skiverne er runde. Men må leve med, at håndvægten let kan give sig til at rulle, når du sætter dem ned på gulvet.
Så vil du have en ”nedfotograferet” vægtløftningsstang med seje, gummibelagte, runde vægtskiver, er Lifemaxx Håndvægt 5 kg lige noget for dig.
BEMÆRK: Lifemaxx håndvægtene fås også i andre vægte fra 1 til 60 kg i samme seje design.
- Sejt, rigtigt vægtløftningslook på dine 5 kg håndvægte.
- Gummibelagte, runde vægtskiver beskytter skiver og underlag bedre.
- Stor diameter på vægtskiverne gør håndvægten mere kompakt.
- Runde vægtskiver gør det nemt for håndvægten at trille på underlaget.
Adidas Neopren Håndvægte - 5 kg
- Form: Sekskantede
- Farve: Grå
- Grebstype: Neopren
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Neopren
- Vægtmateriale: Støbejern

Adidas Neopren Håndvægte på 5 kg er opbygget med en kerne af støbejern, som er beklædt med et lag heldækkende neopren på både vægtskiver og håndtag.
Vægskiverne er sekskantede, så håndvægtene ikke kan trille, når du lægger dem på gulvet. Og neoprenbelægningen beskytter både gulvet og vægtene mod ridser og andre skader. Det forlænger levetiden på både gulv og håndvægte.
Vægten på håndvægten er skrevet med tydelige tal og bogstaver på den ene vægtskive, mens den anden prydes af de 3 kendte striber fra Adidas.
Gode all-round håndvægte fra velkendt producent
Alt i alt får du med Adidas Neopren håndvægte på 5 kg nogle gode, gedigne håndvægte, der er skabt til hjemmetræning – og kan holde til alt lige fra højintense træningspas med mange gentagende bevægelser og til stille og rolige vægtøvelser til brug for genoptræning efter en skade.
Så uanset, hvilket behov du har for håndvægte i din hjemmetræning, kan du få det opfyldt med Adidas Neopren håndvægte.
- Gode all-round håndvægte der kan bruge til alle former for træning derhjemme.
- Neopren giver dig et godt greb om vægten, og beskytter både vægt og underlag mod skader.
- Adidas-brandet er din garanti for, at du får et sæt håndvægte, der kan holde i mange år.
- Prisen er noget højere end tilsvarende neopren-vægte. Men Adidas er et kendt og velrespekteret brand inden for sports- og træningsudstyr, som du kan stole på – og ved er i orden.
- Neoprenbelægningen kan godt blive lidt glat at holde på, hvis du har svedige hænder.
Lifemaxx Chromed Håndvægt 5 kg
- Form: Runde
- Farve: Krom
- Grebstype: Metal
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Krom
- Vægtmateriale: Støbejern

Lifemaxx Chromed Håndvægt 5 kg er et sæt håndvægte – du får to for prisen – i et helt klassisk, forkromet design, der samtidig tilfører et lidt mere råt og retro udtryk på håndvægtene.
Vægtskiverne er runde med tydelig vægtmarkering på ydersiden. Og håndtaget har riflede greb, der sikrer dig et godt tag i håndvægtene. Også selv om dine hænder er blevet lidt fugtige af den hårde træning.
Rustfrie, forkromede håndvægte
De runde vægtskiver betyder selvfølgelig, at vægtene kan rulle, når du lægger dem på gulvet. Omvendt betyder det også, at der ikke er nogen skarpe kanter eller hjørner på Lifemaxx Chromed Håndvægt 5 kg, som giver mærker på gulvet.
Samtidig er den fuldforkromede belægning med til at give vægtene en glat og behagelig overflade. Og gør dem til det perfekte valg, hvis du i forvejen har mange træningsredskaber i dit hjemmetræningscenter, som har kromoverflade.
Så vil du have et blankt, lidt retro og mere opsigtsvækkende design på din 5 kg håndvægte til hjemmetræning, er Lifemaxx Chromed Håndvægt 5 kg et oplagt valg.
- Det blanke udseende giver vægtene et lidt mere råt, retroagtigt design, som nogen finder inspirerende for deres træning.
- Den runde form og den glatte krombelægning mindsker risikoen for mærker på gulvet fra vægtene.
- Ergonomisk, riflet håndtag giver et godt, solidt greb om de ellers meget glatte håndvægte.
- Selvom forkromningen er forstærket, kan du godt risikere at beskadige den, hvis du taber vægtene på et hårdt underlag.
Odin Neopren Hex 5 kg håndvægt
- Form: Sekskantede
- Farve: Mørkegrå
- Grebstype: Neopren
- Justérbar: Nej
- Overflademateriale: Neopren
- Vægtmateriale: Støbejern

Odin Neopren Hex 5 kg håndvægt er en neoprenbeklædt støbejernshåndvægt, som giver dig et godt og behageligt greb om vægten under træningen. Ja, vægten bliver nærmest blød at røre ved i forhold til en traditionel metalvægt.
Vægten har sekskantede vægtskiver med tydelig vægtangivelse på enderne under Odin-logoet.
En god, gedigen håndvægt til en fornuftig pris
Som sådan er der ikke noget, der adskiller Odin Neopren Hex 5 kg håndvægt fra andre tilsvarende neoprenbelagte træningsvægte. Bortset fra prisen, der ligger i den lavere ende i feltet.
Altså får du en god, gedigen 5 kg håndvægt til en fornuftig pris, som er behagelig at bruge – også i længere tid ad gangen og til mere intense træningsøvelser. Samtidig gør de sekskantede vægtskiver det nemt at opbevare vægten, uden at den triller. Og neoprenbelægningen beskytter både vægten og gulvet mod skader og ridser. Medmindre du taber den fra stor højde.
Så vil du have en 5 kg håndvægt til en fornuftig pris, som lever op til dagens standard på markedet, er Odin Neopren Hex 5 kg håndvægt et rigtigt snusfornuftigt valg.
- Neoprenbelægningen giver et blødt, behageligt og solidt greb om vægten under træning.
- Neoprenbelægningen beskytter både vægten og dit gulv mod ridser og mærker.
- Den sekskantede form gør det nemt at opbevare træningsvægten, uden at den triller.
- Sveder du meget på hænderne, når du træner, kan neoprenbelægningen godt blive glat.
Indkøbsguide til at finde de bedste 5 kg håndvægte
Håndvægte er et utroligt alsidigt træningsredskab, der kan bruges til meget andet end at få store overarme. Og en velvoksen overkrop.
Således kan håndvægtene erstatte f.eks. en kettlebell og give ekstra vægt, når du f.eks. laver squats og udholdenhedsøvelser. Eller træner biceps, ryg, skuldre og triceps. Samtidig kan håndvægten erstatte en række af de træningsmaskiner, der anvender vægt som en træningsparameter.
Så vil du gerne minimere mængden af udstyr i dit hjemmetræningscenter, og undgå at skulle ud at foretage større investeringer i træningsudstyr, er håndvægte et godt valg. Særligt 5 kg håndvægte, som giver dig en meget god all-round vægtbelastning til din træning. Og sagtens kan blive ved med at virke udfordrende selv for de mere veltrænede og rutinerede.
Spørgsmålet er bare, hvilke 5 kg håndvægte du skal vælge. For selv om der er tale om et rimeligt enkelt træningsredskab, ligger djævlen som altid i detaljen. For faktorer som træningstype, greb, belægning og form har stor betydning for, hvor velegnede træningsvægtene er til din daglige træning.
Hvilken træning skal du bruge håndvægtene til?
Allerførst er det vigtigt, at du finder ud af, hvilken form for træning du skal bruge håndvægtene til. Samt om der er nogle af disse øvelser, som stiller særlige krav til håndvægtene – og om disse krav er forenelige med de andre øvelser, du påtænker at bruge håndvægtene til.
Godt og alsidigt valg til styrketræning
5 kg håndvægte er en god startvægt, når du skal i gang med at dyrke styrketræning. For belastningen er tilpas stor til at følges udfordrende i starten. Særligt ved mange gentagelser. Men samtidig ikke så udfordrende, at du risikerer at få skader.
Vil du gøre dine øvelser med håndvægte på 5 kg mere udfordrende med tiden, kan du øge antallet af gentagelser – og når du er blevet mere rutineret, og har fået større muskler, kan du bruge dem til opvarmning, før du tager fat i de større vægte.
Det gør 5 kg håndvægte til et godt og alsidigt valg til styrketræning. Og ikke at forglemme: Langtidsholdbart.
Velvalgt til HIIT- og andre former for repetitions- og kredsløbstræning
En 5 kg håndvægt er også et godt valg til dig, som har brug for en ekstra vægtudfordring, når du dyrker HIIT- eller andre former for repetitionstræning.
Det kræver dog oftest, at du har trænet med lettere vægte i et stykke tid. For medmindre du i forvejen har veltrænede muskler, er en vægt på 5 kg nok lige lovligt udfordrende til at starte med.
Ganske velegnede til genoptræning
Har du brug for en let styrketræning i forbindelse med genoptræning efter en skade, giver en håndvægt på 5 kg dig en passende belastning. Samtidig er den tilpas udfordrende, uden at du risikerer at overbelaste de skadede muskler.
Valg af belægning
Alt efter hvilke øvelser du påtænker at bruge dine nye vægte på 5 kg til, er det også vigtigt at se på belægningen på håndvægten.
Den har nemlig stor betydning for, hvor nemt det er at holde fast om håndtaget på vægten – også ved længere tids brug ad gangen.
Generelt kan du få håndvægte:
Uden belægning:
Håndvægte uden belægning giver direkte kontakt med det materiale, vægten er lavet af. Her er der typisk tale om støbejern eller stål, som det kan være svært at få et godt greb om. Derfor er det vigtigt, at håndtaget på vægtene er riflede eller har riller.
Omvendt kan riller eller rifler være udfordrende for hænderne, hvis du bruger håndvægtene i længere tid ad gangen. Særligt kan rillerne være hårde mod håndfladerne, hvor riflerne er mere behagelige – men også hurtigere bliver glatte at holde om, hvis håndfladerne bliver fugtige.
Alternativt kan du overveje at bruge træningshandsker for at beskytte hænderne, når du træner med ubehandlede håndvægte. Det kan også være en fordel, hvis du bruger håndvægte med belægning, der tit bliver mere glatte at holde om, når du begynder at svede.
Med neopren:
Håndvægte med neoprenbelægning giver et mere behageligt greb, samtidig med at neoprenen beskytter både vægten og underlaget mod skader. Ulempen er, at neoprenen hurtigt bliver glat at holde om, hvis du sveder meget i håndfladerne som følge af din træning. Endelig har neopren det med at blive slidt – og dermed blive glattere – ved længere tids intens brug.
Med vinyl/nylon:
Vinyl og nylon er ligesom neopren et kunststof, som giver et mere behageligt greb, og beskytter underlag og håndvægt mod skader. Til gengæld giver vinyl og nylon ikke samme skridsikre greb som rifler på metal og neopren. Og slides over tid – ganske ligesom neopren.
Med gummi:
Gummi giver ligesom andre belægninger et bedre og mere behageligt greb om håndvægten. Samtidig med at gummiet beskytter både gulv og vægt mod skader og ridser. Men ligesom de andre belægninger, bliver gummiet sværere at beholde et fast greb om, hvis du får svedige håndflader. Og så kan gummibelægningen godt lugte en lille smule i starten. Og få hænderne til at lugte efter brugen.
Vægtskivernes udformning
Vægtskivernes udformning kan synes som en mindre detalje. Men rent faktisk har formen på vægtskiverne stor betydning for dit valg af håndvægte. Samt for sikkerheden i dit hjemmetræningscenter.
Runde vægtskiver
Runde vægtskiver er det klassiske design på håndvægte – og sådan de fleste forestiller sig, at de ser ud.
Ulempen er, at de runde vægtskiver gør det svært at holde styr på håndvægten, når du lægger den fra dig. Blot det mindste lille skub – eller den mindste hældning på underlaget – får vægten til at trille.
Det er med til at øge risikoen for ridser og slid på både håndvægt og gulvbelægning. Og kan være direkte farligt, fordi du risikerer at snuble over håndvægten.
Til gengæld mindsker det runde design risikoen for slag- og andre mærker fra de kanter, som findes på de fir- og sekskantede håndvægte.
Firkantede vægtskiver
Firkantede vægtskiver er ikke så almindelige. De ses oftest på justerbare håndvægte – som dog oftest har skiver med to afrundede og to lige sider.
Fidusen er, at de rette vinkler på de firkantede vægtskiver sikrer, at vægten bliver liggende der, hvor du har lagt den. Men til gengæld gør de rette vinkler, kanterne skarpere – selv om belægning på – hvilket øger risikoen for at både underlag og vægtskiver får skader.
Sekskantede vægtskiver
Sekskantede vægtskiver er nok det mest almindelige design på tidens mest populære håndvægte. Det giver dig håndvægte med lidt mere afrundede kanter. Derfor er risikoen ikke så stor for, at du beskadiger underlag og skiver, når du lægger håndvægten fra dig.
Omvendt skal der heller ikke andet end et puf til, før vægten triller. Men oftest ruller den kun en enkelt eller to flader videre, før den stopper igen.
Derfor er de sekskantede vægtskiver hurtigt blevet det mest udbredte design på håndvægte i dag.
Andre udformninger
Som allerede nævnt kan du også få håndvægte med vægtskiver, der er udformet på andre måder. Vi har allerede nævnt de skiftevis runde og flade sider på justérbare håndvægte. Denne udformning ses også på enkelte modeller, der ikke kan justeres.
Derudover findes der også vægtskiver, hvor også kanterne på vægtskiverne har en kant. F.eks. de heksagonale vægtskiver, som én af 5 kg håndvægtene i gennemgangen var udformet med. Her er der en kant på alle siderne af vægtskiven.
Det giver et endnu mere ”afrundet” look på håndvægten, der samtidig udmærker sig ved, ikke at have nogen skarpe kanter overhovedet.
Andre faktorer, du bør overveje
Udover ovenstående kan det også være relevant at overveje disse parametre, når du skal vælge de rigtige 5 kg håndvægte til din hjemmetræing:
Balance og vægtfordeling
Længden på grebet på håndvægten skal helst ikke være meget større end bredden på din hånd. Selvfølgelig er det rart, at der er lidt friplads omkring hånden, når du holder på vægten. Men er er grebet for langt, kommer håndvægten nemt til at skabe ubalance. Og giver en skæv vægtfordeling.
Så tjek gerne længden mellem vægtskiverne for at sikre, at du får valgt en 5 kg håndvægt, der passer til bredden på din hånd.
Tykkelse på grebet
Når vi nu har fat i grebet på håndvægten, er det også vigtigt at kigge på tykkelsen. For er diameteren på grebet for lille, er det svært at få ordentligt fat om vægthåndtaget. Ligesom det trætter mere at skulle holde fast på et tyndt greb.
Er grebet omvendt tykt, kan det også være svært at få et godt greb, hvis du har små hænder.
Bedst er det at vælge en håndvægt med et ergonomisk håndtag. Her buer håndtaget, så det er tykkere på midten. Det giver dig et bedre og mere sikkert greb, der samtidig ikke belaster håndens muskler nær så meget som et lige greb.
Farve
Selvfølgelig kan du have nogle præferencer for, hvilken farve din håndvægt skal have. Mange vil helst have en sort eller mørkegrå håndvægt, fordi det minder mest om farven på støbejern, og giver et sejere look.
Andre vil hellere have en forkromet håndvægt. Enten fordi de synes, det er mest sejt ud. Eller fordi deres andre træningsredskaber i hjemmetræningscenteret har mange kromoverflader.
Men der hvor det for alvor kommer til sin ret at tænke i farver, er, hvis du benytter flere forskellige vægtstørrelser i din træning. Her kan forskellige farver på håndvægtene gøre det nemmere at finde den rigtige vægt til øvelsen.
Derfor kan du flere steder købe håndvægtsæt med vægte i forskellige farver. Det giver dig et sæt håndvægte i samme design, og hvor farverne er afstemt i forhold til hinanden. Det skaber det mest harmoniske og stilfulde udtryk. Hvilket er værd at holde dig for øje, hvis du altid har dit træningsudstyr stående fremme derhjemme.
Dog skal du være opmærksom på, at for kulørte vægte har en naturlig tiltrækning på småbørn, som nemt kan komme til skade – eller forvolde skader – med selv de letteste håndvægte i vægtsættet.
Plads og opbevaring
Nu er det jo ikke fordi, 5 kg håndvægte fylder særligt meget. Men når du træner hjemme, vil du oftest have brug for at kunne lægge dit træningsudstyr væk, når det ikke er i brug.
Derfor er det også vigtigt at holde sig for øje, om du kan finde både opbevaringsplads, og en udformning på håndvægtene – særligt skiverne – som gør det nemt at opbevare dem sikkert.
Her bliver du nok mest udfordret, hvis du har valgt håndvægte med runde vægtskiver. De kan nemt rulle, og er svære at stable – hvis du f.eks. har flere håndvægte i forskellige størrelser. Medmindre du har noget at sætte dem i spænd i.
Er skiverne runde, kan du selvfølgelig vælge at stille vægtene på højkant. Men generelt er det nemmere at opbevare og eventuelt stable fir- og sekskantede håndvægte.
Plads og opbevaring af håndvægtene er også relevant at tage hensyn til, når du træner. Igen er udfordringen de håndvægte, som har runde vægtskiver. De skal helst lægges et sted, hvor de kan ligge lidt i spænd. Eller hvor der ikke er risiko for, at de kan rulle særligt langt. F.eks. under en træningsbænk.
Prisen
Endelig er der selvfølgelig prisen. Her skal du være opmærksom på, at de priser du ser, oftest kun gælder for én håndvægt – og ikke et sæt. Selv om håndvægtene tit er afbilledet sætvis.
Heldigvis er de fleste fitness-webshops rigtig gode til at gøre opmærksom på, hvorvidt prisen gælder for én eller et sæt håndvægte.
Vil du gerne sikre dig, at du ikke får brugt mere end det beløb, du har lagt til side til indkøbet af træningsvægte, kan du med fordel tage gennemsnittet af priserne på de modeller, vi gennemgår i oversigten ovenfor. Og så bruge det som dit prisniveau – eventuelt fratrukket eller tillagt lidt, alt efter om du går efter den billigste eller den mest optimale løsning på dit behov.
Sådan kommer du i gang med at bruge dine nye 5 kg håndvægte i din hjemmetræning
Når du har fundet dit rigtige sæt håndvægte til din hjemmetræning, er den næste udfordring oftest, hvordan du kommer i gang med at bruge dem.
Her kan der være forskellige former for udfordringer, alt efter hvad du skal bruge dine nye træningsvægte til. Men generelt handler det især om:
1. Start roligt op
Som med alle andre former for træningsudstyr og træning i det hele taget, anbefales det altid at starte op med lette øvelser i et kontrolleret tempo – og uden for mange gentagelser til at begynde med.
Giv din krop tid til at vænne sig til belastningen, især hvis du ikke har trænet med håndvægte før.
Lav 8-12 gentagelser af hver øvelse. Hold pauser mellem hvert sæt, så dine muskler får tid til at restituere. Og undgå for mange øvelser på én gang – 3-4 øvelser pr. træningspas er en god start, når du skal køre et sæt håndvægte ind.
2. Mærk efter kroppens signaler
Lyt til din krop. Let ømhed efter træning er normalt, men smerter eller ubehag betyder, at du enten bruger forkert teknik eller overbelaster dig selv.
Hvis du føler skarpe smerter, skal du stoppe øvelsen med det samme. Og sørg for at bruge korrekt teknik – træn foran et spejl, eller få vejledning fra en træner.
Hvis du er meget øm dagen efter, kan du tage en ekstra hviledag inden næste træningspas. Eller lave en let træning med fokus på mobilitet.
3. Øg belastningen gradvist
Når du føler dig komfortabel med en øvelse, kan du langsomt gøre den sværere.
Start med færre gentagelser og øg gradvist. Brug langsommere bevægelser til at begynde med for at få bedre muskelkontrol. Og kombinér vægtene med øvelser, der aktiverer flere muskelgrupper, f.eks. squats med skulderpres.
4. Sørg for opvarmning og nedkøling
Opvarmning gør musklerne klar og forebygger skader, mens nedkøling hjælper med at reducere ømhed.
- Opvarmning (5-10 min): Lav let cardio som jumping jacks eller march på stedet, og lav dynamiske stræk.
- Nedkøling (5 min): Lav lette strækøvelser for de muskler, du har trænet.
5. Træn regelmæssigt, men vær tålmodig
For at få de resultater, du drømmer om, skal du være konsekvent og ihærdig. Træn 2-3 gange om ugen i starten, og øg derefter frekvensen efter behov.
Husk, at fremskridt tager tid – pres dig selv, men overdriv aldrig. Og giv din krop tid til at vænne sig til træningen, og vær tålmodig med dine resultater.
Sådan får du den bedste kundeoplevelse, når du skal købe håndvægte online
Nu har du både fået et overblik over, hvordan markedet for 5 kg håndvægte ser ud netop nu. Og en guide til, hvad du skal se efter, når du køber træningsvægte.
Nu mangler du bare at finde det bedste sted på nettet, at købe dine nye vægte.
Her kan du med fordel klikke dig ind på de webshops, som vi henviser til. De er nemlig ikke valgt tilfældigt.
I stedet har vi gennemgået anmeldelsessider som TrustPilot med videre for at finde frem til de danske webshops, som er mest populære hos kunderne. Samt trævlet en masse kundeanmeldelser for at finde ud af, hvilke problemer folk oplever. Samt hvad de synes, de enkelte webshops gør allerbedst.
Så vil du have en god kundeoplevelse, og en tryg, sikker handel, når du skal købe nye 5 kg håndvægten, kan du med fordel vælge en af de webshops, vi henviser til. Så ved du, at du får den bedste kundeoplevelse på markedet for øjeblikket.
Bedøm guiden
Klik på en stjerne